Hvad sker der med os mænd?

Ovre på Torben Sangilds weblog kører der netop nu en debat om et af kønskampens helt centrale emner: Toiletbrættet – skal det være oppe eller nede? Den debat skal ikke tages op her (deltag i stedet ovre hos Torben), men en af præmisserne for debatten er vel, at kvinder i et vist omfang har fået gennemtrumfet en konsensus om, at toiletbrættets korrekte position er nede. Et nedslået toiletbræt er dermed et signifikant billede på den emaskulering af hankønnet, der har fundet sted de sidste 30-40 år.

“Hvad sker der med os mænd?”, spørger en ung mand i Carlsbergs nye kampagne for “Vores Øl”. Her er præmissen igen, at vi – mænd – har glemt – eller undertrykt – en række af de traditionelt maskuline værdier. “Har vi glemt den indre drengerøv midt i bekymringerne om pensionsopsparing og farven på skabslåger?”, spørges der videre. “Har vi glemt magien ved en glidende tackling på en våd græsplæne? Har vi glemt hvem vi er?”. Svaret på denne krise for hankønnet er naturligvis Carlsberg. Drik Carlsberg og genfind din indre drengerøv. Kønskampen er ikke tabt. “Vores Øl! Vores kamp!”

Kamp-metaforen gælder dog ikke kun kønskampen. Scenen for den første reklamefilm i kampagnen er en fodboldkamp i Parken. Det er fodboldkampen, der er den sidste bastion for et autentisk fællesskab blandt mænd – selvfølgelig suppleret med Vores Øl. Begivenheder siden kampagnens start har dog – desværre for Carlsberg – formået at underminere det glade budskab.

Reklamefilmen starter med at en gruppe unge mænd – alle med en øl i hånden – udveksler sigende blikke, hvorpå den ene – vor helt – kravler over barrieren og vandrer ind på banen. Allerede her går det jo galt. Han stiller sig på en ølkasse midt på banen og stiller de – retoriske – spørgsmål, der allerede er nævnt ovenfor. Budskabet går ind hos tilskuerne, der bryder ud i jubel. “Kom nu ind i kampen!”, opfordrer den unge mand og tilskuerne skåler som tilkendegivelse af tilslutning. Kampen er i gang.

En anden ung mand, der havde fattet budskabet, kom ind i kampen, da Danmark for nylig mødte Sverige i Parken. Han havde øjensynlig glemt alt om pensionsopsparing og farven på skabslågerne. Derimod havde han tydeligvis taget godt for sig af Vores Øl. Her var der endelig én, der ikke havde glemt den indre drengerøv (der dog havde tillagt sig ølvom). Nu skulle, ikke svensken, men dommeren ha’ da’da’. Derefter var det dog som om kampen fusede lidt ud. Var det virkelig en sejr for hankønnet? Os mænd? Vores Øl?

Hvad er det, der sker med os mænd? Selv når vi slipper den indre drengerøv løs, går det galt, og vi fremstår som lallende, ølbøvede idioter. Svaret er ikke Vores Øl. Det er genetisk. Som bekendt karakteriseres hankønnet ved sine xy-kromosomer og hunkønnet ved xx-kromosomer. De to køn har altså x-kromosomet tilfælles, mens y-kromosomet er eksklusivt for hankøn. Det betyder, at y-kromosomet kun kan viderebringes fra far til søn, mens x-kromosomet kan komme fra såvel far som mor. Det betyder, at y-kromosomet – fordi det aldrig blandes – med tiden degenererer og til slut helt vil uddø. Det er det, der sker med os mænd. Vi er i færd med at uddø. Den proces kan ikke rettes op med Vores Øl. Det betyder ikke, at hankønnet som sådan vil uddø, men det vil blive et hankøn uden y-kromosom. Emaskuleringen er altså ikke kvindernes skyld, men skyldes at os mænd fra starten af har været udstyret med andenrangs genetisk materiale.

Så drop det, B.S., Carl Mar og Carlsberg. Vores kamp er tabt! Slå bare brættet ned.

Filosofisk bombe

Mandag havde TV2s website en af disse overskrifter, man bare bliver nødt til at klikke på. “Filosof gemte bombe på hundebane”. Historien skuffer dog. Det viser sig at være en 41-årig, som i adskillige år har været i psykiatrisk behandling, der havde anbragt en hjemmelavet bombe i en skov, der benyttes til hundetræning. Den 41-årige har en magistergrad i filosofi.

Overskriften er dog interessant. Man lægger vægt på, at manden er filosof, mens det åbenbart er af mindre betydning, at han i flere år har været i psykiatrisk behandling. TV2 er tilsyneladende af den opfattelse, at det er det forhold, at manden har studeret filosofi, der har gjort ham til bombemand – ikke at han har været behandlet for en psykisk lidelse. Der kan være flere mulige forklaringer på, at man tænker sådan:

1) Filosoffer er sære mennesker, der tænker så længe og dybt over tingene, at de farer vild i deres egne tanker og derfor begår irrationelle handlinger.

2) Handlingen er filosofisk begrundet. Bomben er del af et filosofisk projekt, og der ligger et gennemtænkt filosofisk system bag.

3) Det er filosofien, der er baggrunden for mandens psykiske lidelse. Dette er beslægtet med 1), men her bliver filosofien gjort til årsag til mentale forstyrrelser, som på sin side fører til kriminelle handlinger.

Uanset hvilken forklaring der er den rigtige, så synes TV2 med overskriften “Filosof gemte bombe på hundebane” at ville sige, at filosoffer er potentielt farlige mennesker, hvis handlinger vi ikke kan være trygge ved. Filosofi er farlig.

Lynwood Prison Blues

Først lød dommen på 45 dage i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse eller forvandlingsstraf. Så blev straffen nedsat til 23 dage på grund af god opførsel – i Californien tæller det åbenbart også, hvordan man opfører sig, før man kommer i fængsel. Og nu er Paris Hilton så ude af fængslet efter kun tre dage. Hun er i stedet blevet forsynet med en fodlænke og skal “afsone” resten af dommen i sin 5000 kvadratmeter store luksusvilla. Årsagen er sygdom – angiveligt på grund af fængselsmaden.

Det er faldet en del for brystet, at Paris Hilton allerede er ude af fængslet igen. Det er blevet påpeget, at der sidder mange syge mennesker i amerikanske fængsler, som ikke kan forvente at blive løsladt bare fordi, de ikke kan lide maden. De er naturligvis heller ikke arvinger til en milliardformue og en verdensomspændene hotelkæde.

Nu forlyder det så, at Paris Hilton igen skal stilles for en dommer, der skal vurdere om hendes løsladelse er berettiget. Desværre for Hilton er det den samme dommer – Michael Sauer – som i sin tid dømte hende til 45 dage i fængsel uden mulighed for prøveløsladelse.

Har vi en ny genre her: soap justice?

UPDATE

Dommer Sauer sendte Paris Hilton tilbage til start, så hun nu skal afsone de 45 dage, straffen oprindelig lød på. Altså ikke noget med prøveløsladelse efter 23 dage og ikke noget med fodlænker.

Jura er underholdende!

It was 40 years ago today

Den 1. juni 1967 udkom Sergeant Pepper’s Lonely Hearts Club Band – en plade det amerikanske tidsskrift Rolling Stone har kåret som det væsentligste rockalbum overhovedet. Den slags kan naturligvis altid diskuteres – og det kan diskuteres, om det overhovedet er det bedste Beatles-album. Men givet Beatles status er det oplagt, at det på udgivelsestidspunktet var et grænsesprængende album – også takket være det berømte cover. Sergeant Pepper var også en demonstration af, hvilke muligheder der lå i den relativt nye flersporsteknik. Det havde Beach Boys dog ret beset benyttet sig af allerede et år tidligere på Pet Sounds.

Sergeant Pepper er blevet den milestone, der markerer det store brud i rockens historie. 1967 var i det hele taget et år, der bød på en række epokegørende udgivelser. The Doors, Velvet Underground og Pink Floyd udsendte alle deres første albums – blandt mange andre. Så Sergeant Peppers 40-års jubilæum er måske lige så meget en anledning til at fejre et afgørende år i rockens historie.