Darwin

Det er Darwin år. Charles Darwin blev født 12. februar 1809, og 200 årsdagen bliver fejret hele året. Forståeligt. Få har i den grad været med til at ændre forestillingen om, hvad mennesket er og hvilken placering, vi har i universet. Selv i dag er Darwins tanker kontroversielle. Darwin tog mennesket ud af guds skaberværk og placerede det i biologiens sfære side om side med andre dyr og levende organismer. Det er ofte blevet udlagt sådan, at Darwin påstod mennesket nedstammer fra aberne. Det er ikke ganske korrekt; men derimod var påstanden i evolutionsteorien, at mennesket og aberne har fælles forfader – the missing link.

Ikke mindst i USA er evolutionsteorien stadig kontroversiel. På den ene side er der kreationisterne, der hævder at Bibelens skabelsesberetning er den korrekte fremstilling af livets opståen. På den anden side (men i grunden den samme side) er der teoriens om intelligent design, der hævder, at noget så komplekst som livet ikke kan være opstået ved naturlig udvælgelse – og dermed basalt set ved tilfældigheder – men nødvendigvis må forudsætte en form for intelligens, der har styret evolutionen.

Darwin og evolutionsteorien har gennem årene været genstand for megen latterliggørelse, karikaturer og forsimplinger. Ofte er teorien reduceret til ’survival of the fittest’ og at naturlig udvælgelse fører til, at de bedst egnede overlever og fører slægten videre. Her er det Beavis & Butthead, der konstaterer “Evolution sucks”:

De bedst egnede? Næppe.

Hitler tvangsfjernet

Politiet i New Jersey har tvangsfjernet en tre-årig dreng og hans to søstre. Tvangsfjernelse af børn er en aktuel sag herhjemme, så hvorfor interessere sig for, hvad der sker i New Jersey? Ja, sagen havde næppe vakt opmærksomhed uden for lokalsamfundet, hvis ikke det var fordi, den tre-årige dreng bærer navnet Adolf Hitler Campell.

Han blev allerede kendt for et par uger siden, da en bager nægtede at sætte drengens navn på en fødselsdagskage. Ved den lejlighed kom det også frem, at lille Adolf har en søster med det poetiske navn JoyceLinn Aryan Nation Campell. Den sidste søster hedder Honzlynn Hinler Jennie Campell. Det usædvanlige navn – Honzlynn Hinler – er en omskrivning af Heinrich Himmler. Man aner nok, i hvilken retning forældrenes politiske sympatier går.

Nu er de tre børn så blevet tvangsfjernet. Politiet vil ikke komme ind på, hvad der er grunden til tvangsfjernelsen. Herhjemme diskuteres emnet i anledning af en sag, hvor et forældrepar er blevet dømt for grov fysisk mishandling af deres datter. Der findes andre former for mishandling – herunder også at lade et barn vokse op med navnet Adolf Hitler.

Og helt uden sammenhæng: her er Johnny Cash med Shel Silversteins “A Boy Named Sue”

Marilyn Manson, 40

Dagens fødselar er Marilyn Manson (født som Brian Warner, 5. januar 1969).

Navnet er et stykke americana. Ved at kombinere the beauty and the beast – Marilyn Monroe og Charles Manson – to centrale ikoner i amerikansk kultur, understreger Marilyn Manson også, hvor det er han (og gruppen af samme navn) placerer sig. Det handler om den amerikanske kultur, der først og fremmest er skabt af og gennem medier. Det har altid været Marilyn Mansons erklærede strategi at være et vrangbillede af Amerika – og dermed – stadig i egen selvforståelse – i virkeligheden et sandere billede end det medier, kulturindustri og offentligheden forsøger at tegne.

Ikke mindst i sidste halvdel af 90′erne var Marilyn Manson den mest kontroversielle kunstner i USA; især forhadt af den kristne højrefløj, der så Marilyn Manson som den direkte årsag til degeneration, moralsk forfald, teenage-selvmord og skolemassakrer. Marilyn Manson var shock-rock i en målestok, man ikke havde set længe. Musikalsk var der ikke tale om den helt store fornyelse. Blandingen af industrial og glam-rock havde oplagte forbilleder. Æstetikken var tydeligvis hentet fra Alice Cooper, hvis kønsambivalente navn oplagt går igen i Marilyn Manson. Med sin coverversion af “I put a spell on you” understregede Marilyn Manson dog, at shock-rockens sande skaber er Screaming Jay Hawkins.

Det der først og fremmest adskiller Marilyn Manson fra forgængerne – og som har medvirket til kontroversen – er den bevidste og konsekvent gennemførte mediemanipulation. Hvor det var muligt at skelne mellem Alice Cooper on-stage og off-stage, så har Marilyn Manson været en persona, der har haft gennemslagskraft over et bredt mediebillede. Og dermed er det måske i virkeligheden mest korrekt at gøre Andy Warhol til det egentlige forbillede for Marilyn Manson. Der er den samme manipulation med medier og brug af en populærkulturel ikonografi. Det er en (selv)iscenesættelse, hvor kunstneren selv bliver til værket, og dermed også bliver noget, der kan omformes og genskabes i en vedvarende æstetisk proces.

Marilyn Manson er ikke så kontroversiel i dag, som han var i slutningen af 90′erne. Her er han i en live-optagelse fra 1999, hvor manipulationen bliver tematiseret som en del af showet selv. “Anti-Christ Superstar”