<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><rss version="2.0"
	xmlns:content="http://purl.org/rss/1.0/modules/content/"
	xmlns:dc="http://purl.org/dc/elements/1.1/"
	xmlns:atom="http://www.w3.org/2005/Atom"
	xmlns:sy="http://purl.org/rss/1.0/modules/syndication/"
	xmlns:georss="http://www.georss.org/georss" xmlns:geo="http://www.w3.org/2003/01/geo/wgs84_pos#" xmlns:media="http://search.yahoo.com/mrss/"
		>
<channel>
	<title>Kommentarer til Krogholms weblog II</title>
	<atom:link href="http://krogholm.wordpress.com/comments/feed/" rel="self" type="application/rss+xml" />
	<link>http://krogholm.wordpress.com</link>
	<description>Rite Words in Rote Order</description>
	<lastBuildDate>Wed, 05 Jan 2011 14:13:58 +0000</lastBuildDate>
	<sy:updatePeriod>hourly</sy:updatePeriod>
	<sy:updateFrequency>1</sy:updateFrequency>
	<generator>http://wordpress.com/</generator>
	<item>
		<title>Kommentar til Musik og intelligens af Birgitte HA Brogaard</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2008/04/29/musik-og-intelligens/#comment-644</link>
		<dc:creator><![CDATA[Birgitte HA Brogaard]]></dc:creator>
		<pubDate>Wed, 05 Jan 2011 14:13:58 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=155#comment-644</guid>
		<description><![CDATA[Det er heller ikke givet, at Mozart er bedre for alle ammende. Der er trods alt visse forskelle på arterne, og kvantum for mælkeproduktion er nok ikke eneste værdiparameter for alle ammende? Du er nok ikke særlig vidende udi dette felt, selvom du forhåbentlig selv været ammet engang, hvilket jo er fundamentalt for vores allesammens grundlæggende sundhed, men jeg kan fortælle, at i iøvrigt glade, trygge - hvor en mangfoldighed af andre stimuli spiller ind - altså almindelige menneske-amme/ammet forhold, etablerer der sig en forunderlig balance mellem babyens sugestimulation og mælkemængde. Koen fratages jo som bekendt, på det grusomste, sin kalv allerede et par timer efter fødselen, derved er dens situation allerede fundamentalt anderledes end menneskets.]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Det er heller ikke givet, at Mozart er bedre for alle ammende. Der er trods alt visse forskelle på arterne, og kvantum for mælkeproduktion er nok ikke eneste værdiparameter for alle ammende? Du er nok ikke særlig vidende udi dette felt, selvom du forhåbentlig selv været ammet engang, hvilket jo er fundamentalt for vores allesammens grundlæggende sundhed, men jeg kan fortælle, at i iøvrigt glade, trygge &#8211; hvor en mangfoldighed af andre stimuli spiller ind &#8211; altså almindelige menneske-amme/ammet forhold, etablerer der sig en forunderlig balance mellem babyens sugestimulation og mælkemængde. Koen fratages jo som bekendt, på det grusomste, sin kalv allerede et par timer efter fødselen, derved er dens situation allerede fundamentalt anderledes end menneskets.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Musik og intelligens af ægte extensions</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2008/04/29/musik-og-intelligens/#comment-636</link>
		<dc:creator><![CDATA[ægte extensions]]></dc:creator>
		<pubDate>Fri, 26 Nov 2010 12:59:27 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=155#comment-636</guid>
		<description><![CDATA[store tanker om musikken og arv, Hvor mange forældre tror, at mit barn bliver dette og hint, men hvad han ønsker at være han rent faktisk har foretaget denne.]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>store tanker om musikken og arv, Hvor mange forældre tror, at mit barn bliver dette og hint, men hvad han ønsker at være han rent faktisk har foretaget denne.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Ondskabens banalitet &#8211; og Rønn Hornbechs af Claus Krogholm</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/11/18/ondskabens-banalitet-og-r%c3%b8nn-hornbechs/#comment-635</link>
		<dc:creator><![CDATA[Claus Krogholm]]></dc:creator>
		<pubDate>Sun, 21 Nov 2010 07:38:02 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=481#comment-635</guid>
		<description><![CDATA[Enig. Når det er Rønn Hornbech, der står for skud, så er det fordi, der er så grel kontrast mellem hendes virke som minister og hendes markante profil, da hun var menigt medlem af Folketinget.]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Enig. Når det er Rønn Hornbech, der står for skud, så er det fordi, der er så grel kontrast mellem hendes virke som minister og hendes markante profil, da hun var menigt medlem af Folketinget.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Ondskabens banalitet &#8211; og Rønn Hornbechs af jimeglinhansen</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/11/18/ondskabens-banalitet-og-r%c3%b8nn-hornbechs/#comment-634</link>
		<dc:creator><![CDATA[jimeglinhansen]]></dc:creator>
		<pubDate>Sat, 20 Nov 2010 09:39:53 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=481#comment-634</guid>
		<description><![CDATA[Netop, men der er vist lidt mere i den her sag. Ondskabens banalitet handler også om lydighed fra alle de der får systemet til at fungere. Birthe Rønn Hornbech er således langt fra den eneste skyldige. Skyldige er alle der adlyder ordrer uden at stille spørgsmåls tegn ved dennes moralske indhold. Som Zygmunt Bauman har vist det i &quot;Holocaust og modernitet&quot; var hele det nazistiske system, som Eichman trods alt kun var en lille del af, kun muligt fordi fordi for mange blot adlød ordrer uden at stille spørgsmål til sammenhæng og moralen bag denne. For mig at se er det denne blinde udførelse af opgaver, og manglende evne/lyst til kritik, der er den egentlige ondskab.]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Netop, men der er vist lidt mere i den her sag. Ondskabens banalitet handler også om lydighed fra alle de der får systemet til at fungere. Birthe Rønn Hornbech er således langt fra den eneste skyldige. Skyldige er alle der adlyder ordrer uden at stille spørgsmåls tegn ved dennes moralske indhold. Som Zygmunt Bauman har vist det i &#8220;Holocaust og modernitet&#8221; var hele det nazistiske system, som Eichman trods alt kun var en lille del af, kun muligt fordi fordi for mange blot adlød ordrer uden at stille spørgsmål til sammenhæng og moralen bag denne. For mig at se er det denne blinde udførelse af opgaver, og manglende evne/lyst til kritik, der er den egentlige ondskab.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Gagaismen af Gaga, Ono og Galás &#171; steinskog</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/10/22/gagaismen/#comment-631</link>
		<dc:creator><![CDATA[Gaga, Ono og Galás &#171; steinskog]]></dc:creator>
		<pubDate>Thu, 04 Nov 2010 14:18:32 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=477#comment-631</guid>
		<description><![CDATA[[...] i intervjuer, til Madonna og Andy Warhol, til David Bowie og glamrock generelt, mens Claus Krogholm beskriver henne som &#8220;the missing link mellom ABBA og Marilyn Manson&#8221;; hennes navn refererer Queen, og [...]]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>[...] i intervjuer, til Madonna og Andy Warhol, til David Bowie og glamrock generelt, mens Claus Krogholm beskriver henne som &#8220;the missing link mellom ABBA og Marilyn Manson&#8221;; hennes navn refererer Queen, og [...]</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Gagaismen af Claus Krogholm</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/10/22/gagaismen/#comment-630</link>
		<dc:creator><![CDATA[Claus Krogholm]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 26 Oct 2010 18:35:33 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=477#comment-630</guid>
		<description><![CDATA[Tak for det, Anders. Jeg håber ikke, det bliver dit sidste bidrag til Gaga-studies, for jeg synes, du har fat i noget væsentligt. Sammenligningen med Chaplin og jester-figuren virker indlysende - når man først er blevet opmærksom på den. Det har en lidt anden karakter i denne version af &quot;Pokerface&quot; - http://www.youtube.com/watch?v=4_UUKJlPbXM - men der er tydeligvis elementer af vaudeville/cabaret/burleske. Det peger jo så også altsammen tilbage til de forbindelser, der var mellem avant-garde og cabaret/burleske - og stumfilmskomedierne - i starten af de 20. århundrede; en periode der ser ud til at betyde temmelig meget for Lady Gaga.
Det komiske har måske heller ikke fået den helt store opmærksomhed i Gaga-studies, men det spiller oplagt en rolle: &quot;You know what they say: if you kill the cow, you gotta make a burger.&quot;]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Tak for det, Anders. Jeg håber ikke, det bliver dit sidste bidrag til Gaga-studies, for jeg synes, du har fat i noget væsentligt. Sammenligningen med Chaplin og jester-figuren virker indlysende &#8211; når man først er blevet opmærksom på den. Det har en lidt anden karakter i denne version af &#8220;Pokerface&#8221; &#8211; <a href="http://www.youtube.com/watch?v=4_UUKJlPbXM" rel="nofollow">http://www.youtube.com/watch?v=4_UUKJlPbXM</a> &#8211; men der er tydeligvis elementer af vaudeville/cabaret/burleske. Det peger jo så også altsammen tilbage til de forbindelser, der var mellem avant-garde og cabaret/burleske &#8211; og stumfilmskomedierne &#8211; i starten af de 20. århundrede; en periode der ser ud til at betyde temmelig meget for Lady Gaga.<br />
Det komiske har måske heller ikke fået den helt store opmærksomhed i Gaga-studies, men det spiller oplagt en rolle: &#8220;You know what they say: if you kill the cow, you gotta make a burger.&#8221;</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Gagaismen af Anders Høg Hansen</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/10/22/gagaismen/#comment-629</link>
		<dc:creator><![CDATA[Anders Høg Hansen]]></dc:creator>
		<pubDate>Tue, 26 Oct 2010 18:02:59 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=477#comment-629</guid>
		<description><![CDATA[Jeg smed denne ind på Erik Steinskogs blog... du får den lige her også
(hermed mit förste og nok eneste bidrag som ny-undfanget Gagaist?, dvs fra en der endnu ikke har fulgt debatten nöje eller kender kunstneren til bunds)...
  

Tak for ’approprieringen’, jeg bidrog jo bare med et länk – men har tänkt lidt videre i begejstring over videon, også med inspiration i jeres berettelser/indläg, somgjorde at jeg endelig tog mig tid til at höre et Gaga nummer ordentligt (dette blog indläg er også til Claus Krogholm, men havner i förste omgang her). Mine tanker löber dog i lidt andre baner: 
Pianoversionen af Paparazzi, som du har lagt ind ovenfor, satte tanker i gang om forholdet mellem krop og instrument, og särligt – og her kommer tesen – om Gaga’s måde at formgive denne opträden i en balancegang mellem det elegante og det komiske, ikke at det elegante ikke kan väre komisk og visa versa. For at väre en god klovn, må man väre elegant osv. Men Gaga evner her i denne video både at närme sig en närmest stumforholdsagtig tydeliggörelse af kroppens forhold til klaviaturet. Hun gestalter med bukken og vippen, kasten med nakken osv nogle typiske krops-manerer som närmer sig det komiske. Det bliver nästen chaplinesk? Se fx Hynkels klaverspil i The Great Dictator.
Det virker ikke så karikeret som hos Chaplin. Og dog? Hatten er med til at forstärke Gaga’s demonstrative vippen med hovedet. Töjet er sort/hvid, sorte briller. Maskeraden er på plads (som et nästen Barthesk punktum er så en knald-lyseröd läbestift). Der befinder sig ydermere en sort-hvid, harlekins-ternet?, paraply på plads, Gagas? Er det jesteren (klovnen) Gaga der igen er på spil her?
Der er stort, men nästen karikeret drama i det stive angrib af klaviaturet (Krogholm, refererede interessant til Cale koncert i 1992), samtidig med at det er på nippet til at väre morsomt. Gaga kan dermed favne komedie-dramaet, hvilken gör denne opträden endnu mere bemärkelsesvärdig. Der er nogle små ’events’ undervejs, ved pauser eller temposkift, der måske kan understrege dette: den demonstrative pegefinger der träkker sig tilbage, hvorefter hun tilbageholder en römmen, eller opvarmningen af venstre hånds fingre under en pause – det er her, jeg ser, hun närmer sig det chaplineske. Pauser i klaverspil bruges ligeligt til gestikulation og sang, se f.eks Pokerface i BBC radio optagelse
Andre performances pröver sig ud i noget der närmer sig det burleske: hun har i et par andre akustiske performances et gimmick med at smäkke höjre bens häl op på en höj tone, selvfölgelig ifört stilet. 
De musikalske vandringer omkring det klovnede, men med elegance, er jo set för på musikscenerne. Klovnen har maske på, Gaga har sine masker. Selv Bob Dylan havde i 1960erne sine klovnerier för og under sine performances, som så tilgengäld udfoldede en präcision i aflevering af stavelser, som til den dag i dag piner de fleste fortolkere. Klovneriet kom måske fra vaudevillen og minstrel shows? Dylan trak på gamle traditioner – og han var var/er som Gaga også en stor maskespiller, en helt anden slags. Det er interessant at en relativt ny og ung kunstner som Gaga tilsyneladende träkker äldgamle traditioner med sig, der er spor af meget i hendes opträden: vaudevillen, maskespillet, det shakespearske komedie-drama. I sin uimponerede facon närmer hun sig nästens jesteren eller hofnarrens version af kloven. Denne er jo ikke bare klovn, men den der ligger inde med en viden/kundskab eller en magi, som gör at han/hun også bliver hört af de höjtstående. Dylan var en anden type jester figur, en der kunne nå mainstream, men som undslår sig, stikker af. Uden sammenligning i övrigt kan vi nok regne med at Gaga näste år tager en anden hat på.
VhAnders]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Jeg smed denne ind på Erik Steinskogs blog&#8230; du får den lige her også<br />
(hermed mit förste og nok eneste bidrag som ny-undfanget Gagaist?, dvs fra en der endnu ikke har fulgt debatten nöje eller kender kunstneren til bunds)&#8230;</p>
<p>Tak for ’approprieringen’, jeg bidrog jo bare med et länk – men har tänkt lidt videre i begejstring over videon, også med inspiration i jeres berettelser/indläg, somgjorde at jeg endelig tog mig tid til at höre et Gaga nummer ordentligt (dette blog indläg er også til Claus Krogholm, men havner i förste omgang her). Mine tanker löber dog i lidt andre baner:<br />
Pianoversionen af Paparazzi, som du har lagt ind ovenfor, satte tanker i gang om forholdet mellem krop og instrument, og särligt – og her kommer tesen – om Gaga’s måde at formgive denne opträden i en balancegang mellem det elegante og det komiske, ikke at det elegante ikke kan väre komisk og visa versa. For at väre en god klovn, må man väre elegant osv. Men Gaga evner her i denne video både at närme sig en närmest stumforholdsagtig tydeliggörelse af kroppens forhold til klaviaturet. Hun gestalter med bukken og vippen, kasten med nakken osv nogle typiske krops-manerer som närmer sig det komiske. Det bliver nästen chaplinesk? Se fx Hynkels klaverspil i The Great Dictator.<br />
Det virker ikke så karikeret som hos Chaplin. Og dog? Hatten er med til at forstärke Gaga’s demonstrative vippen med hovedet. Töjet er sort/hvid, sorte briller. Maskeraden er på plads (som et nästen Barthesk punktum er så en knald-lyseröd läbestift). Der befinder sig ydermere en sort-hvid, harlekins-ternet?, paraply på plads, Gagas? Er det jesteren (klovnen) Gaga der igen er på spil her?<br />
Der er stort, men nästen karikeret drama i det stive angrib af klaviaturet (Krogholm, refererede interessant til Cale koncert i 1992), samtidig med at det er på nippet til at väre morsomt. Gaga kan dermed favne komedie-dramaet, hvilken gör denne opträden endnu mere bemärkelsesvärdig. Der er nogle små ’events’ undervejs, ved pauser eller temposkift, der måske kan understrege dette: den demonstrative pegefinger der träkker sig tilbage, hvorefter hun tilbageholder en römmen, eller opvarmningen af venstre hånds fingre under en pause – det er her, jeg ser, hun närmer sig det chaplineske. Pauser i klaverspil bruges ligeligt til gestikulation og sang, se f.eks Pokerface i BBC radio optagelse<br />
Andre performances pröver sig ud i noget der närmer sig det burleske: hun har i et par andre akustiske performances et gimmick med at smäkke höjre bens häl op på en höj tone, selvfölgelig ifört stilet.<br />
De musikalske vandringer omkring det klovnede, men med elegance, er jo set för på musikscenerne. Klovnen har maske på, Gaga har sine masker. Selv Bob Dylan havde i 1960erne sine klovnerier för og under sine performances, som så tilgengäld udfoldede en präcision i aflevering af stavelser, som til den dag i dag piner de fleste fortolkere. Klovneriet kom måske fra vaudevillen og minstrel shows? Dylan trak på gamle traditioner – og han var var/er som Gaga også en stor maskespiller, en helt anden slags. Det er interessant at en relativt ny og ung kunstner som Gaga tilsyneladende träkker äldgamle traditioner med sig, der er spor af meget i hendes opträden: vaudevillen, maskespillet, det shakespearske komedie-drama. I sin uimponerede facon närmer hun sig nästens jesteren eller hofnarrens version af kloven. Denne er jo ikke bare klovn, men den der ligger inde med en viden/kundskab eller en magi, som gör at han/hun også bliver hört af de höjtstående. Dylan var en anden type jester figur, en der kunne nå mainstream, men som undslår sig, stikker af. Uden sammenligning i övrigt kan vi nok regne med at Gaga näste år tager en anden hat på.<br />
VhAnders</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Gagaismen af Paparazzi &#171; steinskog</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/10/22/gagaismen/#comment-628</link>
		<dc:creator><![CDATA[Paparazzi &#171; steinskog]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 25 Oct 2010 19:50:05 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=477#comment-628</guid>
		<description><![CDATA[[...] observerer jeg økning i skandinaviske Gaga Studies. Fredag publiserte Claus Krogholm sin post &#8220;Gagaismen,&#8221; hvor han argumenterer for hvordan Lady Gaga kan forstås som en form for mash-up, der pop blir et [...]]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>[...] observerer jeg økning i skandinaviske Gaga Studies. Fredag publiserte Claus Krogholm sin post &#8220;Gagaismen,&#8221; hvor han argumenterer for hvordan Lady Gaga kan forstås som en form for mash-up, der pop blir et [...]</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Retorik &#8211; til højre og til venstre af vhs</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/09/03/retorik-til-h%c3%b8jre-og-til-venstre/#comment-626</link>
		<dc:creator><![CDATA[vhs]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 13 Sep 2010 14:10:53 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=464#comment-626</guid>
		<description><![CDATA[... men derudover er jeg ganske enig mht din problematisering af retorikken (som inkluderer problematisk brug af elementer fra nationalisme, konspirationsteori m.m.). Omend jeg slet ikke deler din opfattelse af at det skulle være begrænset til hhv Dansk Folkeparti og Enhedslisten. På emnet EU, javist, da de er de eneste EU-modstandere/-kritikere, men alle andre partier kan nu sagtens benytte den slags retorik også på andre områder.]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>&#8230; men derudover er jeg ganske enig mht din problematisering af retorikken (som inkluderer problematisk brug af elementer fra nationalisme, konspirationsteori m.m.). Omend jeg slet ikke deler din opfattelse af at det skulle være begrænset til hhv Dansk Folkeparti og Enhedslisten. På emnet EU, javist, da de er de eneste EU-modstandere/-kritikere, men alle andre partier kan nu sagtens benytte den slags retorik også på andre områder.</p>
]]></content:encoded>
	</item>
	<item>
		<title>Kommentar til Retorik &#8211; til højre og til venstre af vhs</title>
		<link>http://krogholm.wordpress.com/2010/09/03/retorik-til-h%c3%b8jre-og-til-venstre/#comment-625</link>
		<dc:creator><![CDATA[vhs]]></dc:creator>
		<pubDate>Mon, 13 Sep 2010 13:28:55 +0000</pubDate>
		<guid isPermaLink="false">http://krogholm.wordpress.com/?p=464#comment-625</guid>
		<description><![CDATA[Ork du! 

68% er skam mere end rigeligt til at lave en generel udtalelse om &quot;danskerne&quot; som helhed. Hold da op - det er langt mere end der normalt kræves i danske medier. 

For eksempel kan jeg oplyse (via Politiken), at &quot;danskerne er vilde med kokain&quot;. Det kan godt tillade sig at sige, for der er nemlig helt op til 6 procent af den danske befolkning, som har prøvet kokain. Når man kan runde op fra 6% til 100% så kan man da også fra 68% til 100. Når man kan ignorere 94% af befolkningen, så er det vist det rene ingenting at overse sølle 32%.

&quot;Danskerne&quot; har rigtig mange prædikater baseret på hvad nogle enkelte personer foretager sig (hvilket kunne lede til den konklusion, at kun meget meget få er egentlige danskere). Jeg har samlet en række eksempler her: http://vhs1.blogspot.com/2010/03/hvem-er-danskeren.html]]></description>
		<content:encoded><![CDATA[<p>Ork du! </p>
<p>68% er skam mere end rigeligt til at lave en generel udtalelse om &#8220;danskerne&#8221; som helhed. Hold da op &#8211; det er langt mere end der normalt kræves i danske medier. </p>
<p>For eksempel kan jeg oplyse (via Politiken), at &#8220;danskerne er vilde med kokain&#8221;. Det kan godt tillade sig at sige, for der er nemlig helt op til 6 procent af den danske befolkning, som har prøvet kokain. Når man kan runde op fra 6% til 100% så kan man da også fra 68% til 100. Når man kan ignorere 94% af befolkningen, så er det vist det rene ingenting at overse sølle 32%.</p>
<p>&#8220;Danskerne&#8221; har rigtig mange prædikater baseret på hvad nogle enkelte personer foretager sig (hvilket kunne lede til den konklusion, at kun meget meget få er egentlige danskere). Jeg har samlet en række eksempler her: <a href="http://vhs1.blogspot.com/2010/03/hvem-er-danskeren.html" rel="nofollow">http://vhs1.blogspot.com/2010/03/hvem-er-danskeren.html</a></p>
]]></content:encoded>
	</item>
</channel>
</rss>
