Tak for ’approprieringen’, jeg bidrog jo bare med et länk – men har tänkt lidt videre i begejstring over videon, også med inspiration i jeres berettelser/indläg, somgjorde at jeg endelig tog mig tid til at höre et Gaga nummer ordentligt (dette blog indläg er også til Claus Krogholm, men havner i förste omgang her). Mine tanker löber dog i lidt andre baner:
Pianoversionen af Paparazzi, som du har lagt ind ovenfor, satte tanker i gang om forholdet mellem krop og instrument, og särligt – og her kommer tesen – om Gaga’s måde at formgive denne opträden i en balancegang mellem det elegante og det komiske, ikke at det elegante ikke kan väre komisk og visa versa. For at väre en god klovn, må man väre elegant osv. Men Gaga evner her i denne video både at närme sig en närmest stumforholdsagtig tydeliggörelse af kroppens forhold til klaviaturet. Hun gestalter med bukken og vippen, kasten med nakken osv nogle typiske krops-manerer som närmer sig det komiske. Det bliver nästen chaplinesk? Se fx Hynkels klaverspil i The Great Dictator.
Det virker ikke så karikeret som hos Chaplin. Og dog? Hatten er med til at forstärke Gaga’s demonstrative vippen med hovedet. Töjet er sort/hvid, sorte briller. Maskeraden er på plads (som et nästen Barthesk punktum er så en knald-lyseröd läbestift). Der befinder sig ydermere en sort-hvid, harlekins-ternet?, paraply på plads, Gagas? Er det jesteren (klovnen) Gaga der igen er på spil her?
Der er stort, men nästen karikeret drama i det stive angrib af klaviaturet (Krogholm, refererede interessant til Cale koncert i 1992), samtidig med at det er på nippet til at väre morsomt. Gaga kan dermed favne komedie-dramaet, hvilken gör denne opträden endnu mere bemärkelsesvärdig. Der er nogle små ’events’ undervejs, ved pauser eller temposkift, der måske kan understrege dette: den demonstrative pegefinger der träkker sig tilbage, hvorefter hun tilbageholder en römmen, eller opvarmningen af venstre hånds fingre under en pause – det er her, jeg ser, hun närmer sig det chaplineske. Pauser i klaverspil bruges ligeligt til gestikulation og sang, se f.eks Pokerface i BBC radio optagelse
Andre performances pröver sig ud i noget der närmer sig det burleske: hun har i et par andre akustiske performances et gimmick med at smäkke höjre bens häl op på en höj tone, selvfölgelig ifört stilet.
De musikalske vandringer omkring det klovnede, men med elegance, er jo set för på musikscenerne. Klovnen har maske på, Gaga har sine masker. Selv Bob Dylan havde i 1960erne sine klovnerier för og under sine performances, som så tilgengäld udfoldede en präcision i aflevering af stavelser, som til den dag i dag piner de fleste fortolkere. Klovneriet kom måske fra vaudevillen og minstrel shows? Dylan trak på gamle traditioner – og han var var/er som Gaga også en stor maskespiller, en helt anden slags. Det er interessant at en relativt ny og ung kunstner som Gaga tilsyneladende träkker äldgamle traditioner med sig, der er spor af meget i hendes opträden: vaudevillen, maskespillet, det shakespearske komedie-drama. I sin uimponerede facon närmer hun sig nästens jesteren eller hofnarrens version af kloven. Denne er jo ikke bare klovn, men den der ligger inde med en viden/kundskab eller en magi, som gör at han/hun også bliver hört af de höjtstående. Dylan var en anden type jester figur, en der kunne nå mainstream, men som undslår sig, stikker af. Uden sammenligning i övrigt kan vi nok regne med at Gaga näste år tager en anden hat på.
VhAnders

68% er skam mere end rigeligt til at lave en generel udtalelse om “danskerne” som helhed. Hold da op – det er langt mere end der normalt kræves i danske medier.

For eksempel kan jeg oplyse (via Politiken), at “danskerne er vilde med kokain”. Det kan godt tillade sig at sige, for der er nemlig helt op til 6 procent af den danske befolkning, som har prøvet kokain. Når man kan runde op fra 6% til 100% så kan man da også fra 68% til 100. Når man kan ignorere 94% af befolkningen, så er det vist det rene ingenting at overse sølle 32%.

“Danskerne” har rigtig mange prædikater baseret på hvad nogle enkelte personer foretager sig (hvilket kunne lede til den konklusion, at kun meget meget få er egentlige danskere). Jeg har samlet en række eksempler her: http://vhs1.blogspot.com/2010/03/hvem-er-danskeren.html