Warhol som ost

17 04 2007

Andy Warhol lavede som bekendt også film. Blandt de titler de fleste kender – men de færreste har set – er “Sleep” (1963) – en godt fem timer lang film, der viser en sovende mand – og “Empire” (1964) – en otte timer lang film, der i én indstilling viser Empire State Building. Det er film, der naturligvis gør op med det narrative imperativ, der præger mainstream-filmen; men det er også film, der fungerer lige så meget som maleri. Et maleri hænger på væggen uden at ændre sig. På samme måde skulle Warhols film projiceres på væggen som et billede, der kun langsomt ændrede sig.
Hvis man er i London den 27. maj, kan man se “Sleep” på Tate Modern, hvor den vil køre i loop, så den varer ialt 18 timer. Den vil blive ledsaget af et stykke musik, nemlig Erik Saties “Vexations” (1883). Et passende valg. “Vexations” er et lille stykke musik, hvor motivet ændres minimalt for hver gennemspilning. Det betyder, at der skal 840 gennemspilninger til, før alle variationer er udført. En komplet opførsel af “Vexations” varer derfor over 18 timer.
Hvad har det så med ost at gøre? Jo, et engelsk mejeri har fundet en anderledes måde at reklamere for deres oste på. Det består i en live webstream, der viser en cheddarost, der modner (se det her). I skrivende stund har den nu modnet i 116 dage, 10 timer, 21 minutter og 13 sekunder, hvilket formodentlig gør det til den længste reklame i historien. I de reklamefilm, vi bombarderes med til daglig, drejer det sig som oftest om at få puttet mest mulig information – og flest mulig klip – ind i et tredive sekunders forløb. Men her går man altså den modsatte vej – i Warhols og Saties fodspor – og gør reklamen så langstrakt og langsom som mulig. Og det virker. Websitet har masser af hits og har fået masser af omtale (og får hermed mere). Warhol sagde som bekendt, at i fremtiden ville alle blive berømte i 15 minutter. Men som Warhol selv viste, så kunne man strække sine 15 minutter ud ved at sætte tempoet ned. Langsomt varer længere.


Handlinger

Information

One response

26 04 2007
Erik Steinskog

Noen andre eksempler på langsomhet som vel er noe beslektet finnes jo hos Douglas Gordon; som hans ’24 Hour Psycho’ (1993), der Hitchcocks ‘Psycho’ “strekkes” til 24 timer, eller hans ‘5 year drive-by’ (1995), som er en utstrukket utgave av John Fords ‘The Searchers” som altså vil vare i 5 år om man spiller det hele.
Det er noe litt annet enn hans film om Zinedine Zidane…..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: