Hvad sker der med os mænd? II

10 07 2007

Lidt opfølgning på den tidligere post om, hvad der sker med os mænd. Der er kommet yderligere forklaringer. Ifølge Berlingskes Business.dk, så fører et højt indhold af det mandlige kønshormon testoteron i blodet til, at man(d) træffer irrationelle og ulogiske beslutninger. For at tage et tilfældigt eksempel: man(d) beslutter sig for at løbe ind på banen og tæve dommeren. Måske Carlsberg burde sætte en advarsel på deres ølflasker: Vores Øl og testoteron kan føre til ulogiske beslutninger og irrationelle handlinger.

Der er dog udsigt til, at der i fremtiden vil blive truffet flere rationelle og logiske beslutninger. Som nævnt i den første post, så degenererer det mandlige kønskromosom xy for til sidst helt at forsvinde. Ikke nok med det. Det kvindelige kønshormon østrogen findes i så mange produkter, at også mænd efterhånden får et forhøjet indhold af østrogen i blodet på bekostning af testoteronen. Og det må da betyde, at der vil blive truffet færre ulogiske beslutninger. Eller hvad?


Handlinger

Information

2 responses

10 07 2007
Lotte

Altså slutningen er at østrogen er lig med rationel og logisk?

Det kunne være rigtig cool at få en definition af irationel og ulogisk, bare så man ikke straks konnoterer at mænd er idioter.

For hvis det er tilfældet er det vist journalisterne/medierne der skal have bank og ikke ret mange andre.

10 07 2007
Claus Krogholm

Baggrunden er en undersøgelse på Harvard inden for økonomisk spilteori. Undersøgelsen viste, at mænd med højt testoteronindhold i blodet var tilbøjelig til at afvise aftaler, der kun gav lav økonomisk gevinst. Og det er åbenbart irrationelt..
Der er som sådan ikke noget belæg for at sige, at østrogen skulle gøre en tilbøjelig til at træffe mere rationelle beslutninger. Det er bare min vinkling af historien, fordi det vender op og ned på den gamle fordom om, at hormoner gør kvinder mere irrationelle og “ulogiske”. Min hensigt er sådan set bare at sætte spørgsmålstegn ved nogle stereotype kønsdikotomier, der af en eller anden grund synes at have vind i sejlene for tiden.
På DRs hjemmeside er der fx lige dukket en historie op om, at en undersøgelse fra UCLA viser, at mænd med store muskler får mere sex.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: