Hvad sker der med os mænd? III

17 07 2007

Det er ved at udarte til en føljeton, men der bliver ved med at dukke eksempler op på mænds tåbelige adfærd. Et af de seneste er fartklubben.dk, en forening der tilbyder at betale medlemmernes fartbøder. Nu er fartbøder naturligvis ikke kønsspecifikke, men jeg har en fornemmelse af, at det vil være en klub med stor overvægt af mandlige medlemmer.

Fartklubben understreger, at man skam ikke opfordrer folk til at køre for hurtigt. Argumentet for klubben er det ofte hørte, at der er mange vejstrækninger, hvor man godt kan køre hurtigere end de gældende hastighedsgrænser tillader, uden at det vil være til fare for færdselssikkerheden. Desuden bruger man det argument, at politiets fartkontrol i virkeligheden blot er en pengemaskine, der skal skaffe penge i statskassen. Politiet foretager fartkontrol på steder, hvor bilister vil være tilbøjelige til at køre for hurtigt (!), så man kan være sikker på at få udskrevet flest mulige bøder.

Argumentet om pengemaskinen er tåbeligt. Man får det til at lyde som om, politiet lægger fælder ud for sagesløse bilister og nærmest lokker dem til at køre for hurtigt. Som om det var en betinget refleks hos bilister; man ser en fartkontrol og straks må man mod sin vilje træde speederen lidt mere i bund.

Her er et godt råd – og ganske gratis. Hvis man ikke bryder sig om, at politiet ekspederer fartsynderes penge over i statskassen, så overhold hastighedsbegrænsningerne. Ikke alene kan man spare kontingentet til Fartklubben, man får heller ikke nogen bøder. Det er måske ikke et argument, der bider på en testosteron-pumpet ungersvend med flere promille Vores Øl i blodet, men det virker for alle andre. Og så er det som sagt gratis.


Handlinger

Information

5 responses

21 07 2007
Torben Sangild

Hørt!

21 07 2007
Claus Krogholm

Glæder mig vi er enige. Det giver mig lyst til at tilføje et par tåbeligheder mere.
Fartklubben forsøger at legitimere sig med, at man i et øjebliks uopmærksomhed kan “komme til” at køre for hurtigt. Det er urimeligt, at man skal straffes for det. Til det er der dels at sige, at det ikke er særlig betryggende at have en flok uopmærksomme, fartglade bilister sluppet løs i trafikken. Dels bruges det som et argument for mere differentierede hastighedsbegrænsninger. Argumentet er, at der er vejstrækninger som er sikre, så det vil være forsvarligt at køre hurtigere end de gældende hastighedsgrænser tillader. Men hvis bilister kan “komme til” at køre for hurtigt, fordi de er uopmærksomme, så må det da føre til endnu flere fartbøder. Mere differentierede hastighedsgrænser kræver større opmærksomhed, så det må logisk give endnu flere situationer, hvor uopmærksomme bilister “kommer til” at køre for hurtigt.
O tempora, o mores.

21 07 2007
Erik Steinskog

Hadde de da endog vært i stand til å gjøre et dromologisk argument. Som faktisk er en litt interessant erfaring. Den handler kanskje ikke så meget om å “komme til” å kjøre for hurtig, men det som også er kjent som “fartsblindhet,” altså at man etter å ha kjørt (lovlig) hurtig, har “problemer” når man så skal ned i fart, idet følelsen tilsier at man ikke “egentlgi” kjører så fort. Jeg har selv opplevd dette på Autobahn, der man kan føle at 100 km/t er ubehjelpelig langsomt, mens man i Norge ikke har lov å kjøre så hurtig, så dermed føles det grenseoverskridende fort her. Nå, det er selvsagt ikke et arguement for å kjøre for fort, snarere et eksempel knyttet til den kroppslige (men også bevissthetsmessige) følelsen av å gjøre det. O tempora? på en annen måte.

26 07 2007
Torben Sangild

Dem som drøner rundt med 160 km/t på motorvejen i glat føre og som er utålmodige over for os der overholder hastighedsbegrænsningen, de kommer ikke til noget som helst, de er kolde i røven og de er mange. Jeg er overbevist om at Fartklubbens medlemmer er den type bilister, og at de får for fartbøder

27 07 2007
Claus Krogholm

Nej, det er næppe et øjebliks uopmærksomhed, der får disse bilister til at køre som sindsyge. Spørgsmålet er om flere fartbøder overhovedet vil have nogen virkning. Er det ikke lidt det samme som at tro på, at mere dopingkontrol vil afskaffe doping i cykelløb? Sådanne bilister burde fratages retten til at køre bil og have deres elskede legetøj konfiskeret. Man lader vel heller ikke sine børn lege med afsikrede håndgranater?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: