Kristne asylsøgere skal bevise deres tro

30 08 2007

Indlæg ved special guest star Maziar Etemadi

“Det er ikke nok at være døbt og gå i kirke. Hvis man vil kaldes ægte kristen, skal man også kunne recitere trosbekendelsen og redegøre for komplekse temaer i den kristne tro. Sådan er holdningen hos Udlændingeservice, hvor kristne konvertitter under asylsamtalen skal overbevise myndighederne om, at troen er ægte, hvis de søger asyl på grund af risiko for forfølgelse i hjemlandet efter konversion, skriver Kristeligt Dagblad. (…) Hvis asylsøgeren virkelig er konverteret til kristendommen, må han også have gjort sig klart, hvad troen indeholder, lyder begrundelsen fra Birgit Petersen, der er kontorchef i Asyl- og Familiesammenføringsafdelingen i Udlændingeservice. ”
www. dr.dk 10. aug. 2007 23.20 Indland Opdat.: 10. aug. 2007 23.21

Hvad så hvis asylanten var ateist? Lad mig komme med en indrømmelse: jeg er hele vejen igennem overbevist ateist, har altid været det og vil forhåbentlig blive ved med at være det til mine dages ende. Er jeg så en af dem, der kommer til at brænde på bålet eller måske i helvede? Hvordan skal jeg nu overbevise Udlændingeservice om min ateisme? Skal jeg måske stå på den centrale plads i Teheran (jeg er født og opvokset i Iran) og erklære Gud for død eller non- eksisterende?

Spørgsmålet er meget enkelt: hvordan skal man kunne overbevise myndighederne om sagligheden af sin begrundelse for at være ateist? Bør vedkommende studere filosofi eller idéhistorie for at lære den svære argumentations kunst og retorik? Eller skal vedkommendes påståede ateisme eksamineres af en gejstlig autoritet? Hvad med hvis vedkommende begår formelle fejl i sine argumenter, hvorved den gejstlige kan erklære, at den ulykkelige ateist alligevel var en lykkelig gudfrygtig person, hvorved hele asylsagens fundament på denne baggrund kunne undermineres? Er vedkommende i så fald en løgner?
Mange iranere fra min generation var eller er stadigvæk ateister. De bor hovedsagligt – heldigvis – udenfor Iran. Som bekendt straffes ateismen i Iran med døden (dette er ingen underdrivelse. I kan bare ringe til ambassaden og spørge dem om sagen). De fleste af disse ateister har ingen begreb om ateismens logiske konsistens eller mulige mangel på samme. De vil bare ikke acceptere en religiøs fantasiforestilling som virkelighed. Ingen af dem ville kunne bestå en ateisme-eksamen.

Hvad folks overbevisninger angår, sammenblander Udlændingeservice begreberne tro og religion. Naturligvis kan man – hvis det er relevant for sagens videre forløb – spørge til asylsøgerens religiøse tilhørsforhold. Bevisførelsen kan med fordel ske efter de danske retsprincipper, altså temmelig positivistisk. I stedet for Udlændingeservices sindelagskontrol kan man i det omfang, det er muligt, samle materiale om sagen, dåbsattest, konfirmation, vidneudsagn, etc. Men at bede folk om at recitere trosbekendelsen og redegøre for komplekse temaer i den kristne dogmatik, er at spøge til folks tro, men ikke til deres religion. Som bekendt er religion et samfundsanliggende, men tro en privat sag.
Et par bemærkninger om Udlændingeservices foreslåede sindelagseksaminering af asylanter, der påstår at de i deres hjemland bliver forfulgt på grund af deres tro:

Bemærkning 1: Logikken i Udlændingeservices forslag synes at være: have mistillid til asylantens påstand -> opnå viden om hans/hendes egentlige sindelag -> tro på hans/hendes udsagn -> have tillid til hans/hendes ærlighed. – Men det går ud på det samme som at postulere: ”for at tro, må man vide”. Og dette er netop de skriftkloges, ”farisæeres”, argumentation mod Jesus. Kristendommen har intet med viden, men meget med tro at gøre. Er det ikke Sankt Peter, der har noget interessant at sige om denne relation?
Bemærkning 2: Hvis viden er den nødvendige forudsætning for troen, kan enhver med en vis intellektuel formåen kalde sig selv troende (måske endda kristen, hvis det viser sig at være opportunt). Derimod vil den, der tror, men ikke ved per definition være udelukket fra at benytte sig af denne fremgangsmåde.
Bemærkning 3: Hvordan kan vi vide, at den person, der på tilfredsstillende vis kan gøre rede for kristne dogmer, nu også er kristen? Det kan vi ikke vide. Vi må tro på, hvad hun/han siger, vi må have tillid til, hvad hun/han postulerer. Ergo, uanset resultatet bliver vores situation ikke bedre end ved udgangspunktet. I udgangspunktet må vi altså vælge at tro på mennesker eller have mistro til dem, men uanset hvad vores bevæggrunde end er, kan vi ikke opstille et eneste kriterium for at afgøre, om det, folk nu siger, er sandt eller ej. Selv anvendelsen af ”moderat fysiske pres” eller m.a.o. tortur kan ikke garantere, at det er sandheden, hvad folk under sådanne behandlinger ”tilstår”.
Bemærkning 4: Hvad kan vi så faktisk vide? Forudsat at folk ikke lyver, kan vi afgøre flere ting. 1) Vi kan afgøre, om folk kender til og kan gøre rede for de specifikke kristne dogmer, som vi ud fra vores egne interesser udspørger dem om. Kristendommen opfattes på særdeles forskellige måder i verden. En almindelig kristen armenier eller asura accepterer fx ikke tre-enigheden som en del af kristendommen. Som følge heraf vil de fleste ikke teologisk, idehistorisk, eller filosofisk uddannede kristne fra disse områder afvise en stor del af den protestantisk kristne tro uden at være i stand til at gøre rede for denne afvisning. Hvad med ikonernes betydning i den ortodoks kirke og mangel på noget lignende i en protestantisk kirke? Har Udlændingeservice i sinde at gå i gang med en ny kristeligt-konfessionel trosomvæltning? Den sidste fandt som bekendt sted mellem 1618 -1648. 2) Vi kan positivt afgøre, at de, der ikke har studeret de kristne dogmer, ikke har studeret de kristne dogmer. Men denne pointe behøver vi vist ikke at undersøge. 3) Udlændingeservice definerer gennem denne sindelags-bedømmelse, at det ikke at være en reflekteret kristen er ensbetydende med at være en løgner og som følge heraf ikke at være værdig til at blive i Danmark. Hvis denne konklusionen kommer til at stå ved magt, må ”guderne” hjælpe de fleste danskere, der – ifølge diverse meningsmålinger – ikke engang kan gøre rede for, hvad påsken er for noget, eller om jul oprindeligt er en kristen eller en hedensk højtid. Hvad skal vi sige til den meget sympatiske men mindre reflekterede studievært på TV2-nord, der for flere år tilbage karakteriserede sine gæster på følgende måde: ”Ja, vi har en katolik fra Chile og en kristen fra Danmark i studiet i dag”?

Bemærkning 5: For at undgå forskelsbehandling, må vi formode, at Udlændingeservice skal benytte sig af en kompetent ekspertgruppe af diverse trosretninger og livsanskuelser for at eksaminere asylsøgerne.
Historien er desværre fuld af særdeles grusomme eksempler på sådanne kontrolforsøg. Et hårrejsende eksempel i nyere tids europæisk historie er Nazismen, hvor menneskene afhængigt af deres race, religion, seksualitet, helbred og intellektuel formåen blev inddelt i forskellige kategorier og grader af ”menneskelighed” – fra det germanske overmenneske til det slaviske slavemenneske og til det semitiske undermenneske. En jøde var en jøde uanset om vedkommende var religiøs eller ateist, om han/hun var konverteret til kristendom eller anden religion.

Konklusion: Vi skulle måske omsider begynde at lære noget af historien. Men, som Hegel siger det, må man være bange for, at det eneste, menneskene åbenbart lærer af historien er, at vi ikke lærer noget af historien.

Alle store bedrifter og alt stort i historien er begyndt i de små. Så lad os sætte det agtværdige kontor for Familiesammenføringsafdelingen i Udlændingeservice i den korrekte historiske sammenhænge og kalde det ved det rette navn, nemlig den nyeste blomst under “Congregatio pro Doctrina Fidei”: den katolske kirkes hellige inkvisitions kontor. Må man have lov til at lykkeønske de nye og driftige forsvarer for troens renhed med det nye initiativ, som eksperterne i Congregatio pro Doctrina Fidei plejer benævne med det poetiske udtryk Auto de fe (= retskendelse om folks tro).

Maziar Etemadi
Center for Filosofi og Videnskabsteori
Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi
Aalborg Universitet


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: