Processer

15 09 2007

“Nogen måtte have bagtalt Josef K., thi uden at han havde vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.” Sådan starter Franz Kafkas roman Processen. Som det nok er de fleste bekendt, så finder Josef K. aldrig ud af, hvorfor han er blevet arresteret, eller hvad han er anklaget for. Ikke desto mindre må han tage kampen op mod et absurd retssystem for at rense sig for anklager, han ikke kender. Hvad mere er, heller ikke de, der fremsætter anklagen, synes at vide, hvad Josef K. har gjort sig skyldig i. Skylden er rent abstrakt og til slut accepterer Josef K. sin skyld og sin dom. Siden har man brugt beskrivelsen “kafkask” om situationer, hvor den konkrete anklage og det konkrete skyldsspørgsmål fortaber sig i de bureaukratiske processers vildnis.

“Kafkask” kan man også betegne dagens politiske klima. Da Asmaa Abdol-Hamid blev folketingskandidat for Enhedslisten var det ikke nok, hun tilsluttede sig Enhedslistens partiprogram. Kan vi vide os sikre på, hun ikke i det skjulte er en islamist, der vil bruge demokratiets talerstol til at udbrede fundamentalisme. Uagtet hvad hun sagde, så måtte vi have hende under mistanke for i virkeligheden at ville noget andet. Det var ikke kun Dansk Folkeparti, der anklagede Asmaa Abdol-Hamid. Selv Villy Søvndal mente, at hun ikke hørte hjemme på venstrefløjen, når nu hun insisterer på at bære tørklæde. Da Rushy Rashid søgte opstilling for Socialdemokraterne i Helsingør, måtte hun først igennem en inkvisition, hvor en præst skulle fastslå, hvorvidt hun nærede dulgte fundamentalistiske sympatier (se også Maziar Etemadis gæsteindlæg her).

Nu har Sara Hadra så meldt sig ud af Socialistisk Folkeparti i protest. Sara Hadra er medlem af Rådet for Etniske Minoriteter og Københavs Kommunes Integrationsråd. Hun begrunder sin udmeldelse med den mistro især muslimske kvinder bliver mødt med langt ind i SF. Hun siger til Politiken:

“Når udlændinge stiller op i folketinget, så bliver de spurgt om alt muligt, som danskerne ikke bliver spurgt om. Det er blevet til en afhøringsproces at gå ind i et politisk parti. Når en muslim stiller op til folketinget, minder det mig om mine jobsamtaler, hvor jeg bliver spurgt om alt muligt irrelevant – om jeg drikker, om jeg har noget imod at andre drikker, om jeg bor hjemme hos mine forældre osv. Danskere bliver spurgt til deres karakterer og kvalifikationer.”

Muslimer, og tilsyneladende især muslimske kvinder, er under en generel, abstrakt anklage, de bestandigt skal føre forsvar mod. Tænk hvis Margrete Auken, der er præst, altid skulle forsvare sig mod anklager om, at hun i det skjulte nok i virkeligheden var af samme opfattelse som præsterne Søren Krarup og Jesper Langballe. Absurd?


Handlinger

Information

7 responses

15 09 2007
eksistens

Hvis det skulle have interesse:

http://eksistens.files.wordpress.com/2006/08/kafka_lotte-endelig.pdf

SIde 21-24 er vist mest relevant i denne forbindelse.

Det handler om skyld….skyyyld….fanden tage den skyld…..jeg forlanger Heideggers forestilling om skyld skrevet ind i en eller anden kanon🙂

15 09 2007
Claus Krogholm

Hr. Kierkegaard kunne sikkert også sige noget i den anledning.
Der foruden er der tale om et eksempel på orwellsk dobbelttænkning:
Når det drejer sig om muslimer (Asmaa, Rushy Rashid) går man ud fra, at deres religiøse overbevisning er afgørende for, hvilke værdier de lægger vægt på. Deres politiske tilhørsforhold er af sekundær betydning. Når det drejer sig om kristne (Margrete Auken, Søren Krarup, Jesper Langballe), så er det afgørende hvilke politiske værdier, de repræsenterer (SF, DF). At de er præster, er af underordnet betydning.

15 09 2007
Lotte

Lige et opklarende spørgsmål.

Mener du, at man uden videre kan sideordne kristendom med islam?

16 09 2007
Claus Krogholm

Ikke uden videre, men det er heller ikke pointen her. Pointen er, at man bruger to standarder, når man vurderer hvilke værdier mennesker har og vil fremme. I det ene tilfælde siger man: fordi hun er muslim, så kan vi ikke tillægge hendes politiske overbevisning nogen større værdi. I det andet tilfælde siger man: fordi hun er SF’er, så kan hendes religion ikke betyde så meget som hendes politiske overbevisning.

16 09 2007
Lotte

Det var den, jeg lige skulle have på plads.

Når det er sagt, forstår jeg godt mekanismen. AT man spørger anderledes. Det forarger mig ikke, det er helt normalt at stille sig uforstående (og reagere med frygt) overfor det, man ikke kender nok til. Og i det lys er muslimer nye medspillere. Ting tager tid.

16 09 2007
Claus Krogholm

Jo, men så vidt jeg kan se, så spørger man ikke Naser Khader og Kamal Qureshi på samme måde. Så det nye er vel, at det er muslimske kvinder, der er de nye medspillere. Og her er mekanismen tilsyneladende, at muslimske kvinder pr. definition er undertrykte. Hvis en muslimsk kvinde ytrer sig og ovenikøbet forsvarer sin tro, så må hun være en “hjernevasket stakkel” (Mogens Camre). En muslimsk kvinde der er velartikuleret, har kontante synspunkter – og tilmed bærer tørklæde – det er tilsyneladende for stor en udfordring for den indgroede, stereotype opfattelse af, hvordan muslimske kvinder er. Selv for en del SF’ere. Det minder jo interessant nok om den måde, danske kvinder blev betragtet på for 100 år siden, når de ytrede sig politisk, krævede ligestilling og stemmeret osv. Georg Brandes sagde noget i retning af, at kvindernes ligeret var en alt for alvorlig sag til at man kunne overlade den til kvinderne.

16 09 2007
Lotte

Og her er mekanismen tilsyneladende, at muslimske kvinder pr. definition er undertrykte.

Det gælder ikke kun muslimske kvinder. Man ville tilsvarende aldrig læse et interview med en mand, hvor man spørger: Hvordan klarer du så karriere og børn samtidig. Helle Thorning er det sidste eksempel jeg kan komme i tanke om. I et interview med Lisbeth Knudsen spurgte journalisten (kvinde) til hendes vægt. Forestil dig en Hans Engel få samme spørgsmål. Nej vel?

Jeg tror IKKE det er bestemt af tro, det er først og fremmest bestemt af køn jf. min sammenligning med danske kvinders vilkår.

Om muslimske kvinder som dem vi taler om her er undertrykte, det tvivler jeg stærk på, men jeg er slet ikke i tvivl om, at de somaliske kvinder der bor i mit nabolag, de er.

Tilsvarende tror jeg heller ikke, at det er godt for små børn at tage stilling til alvorlige religiøse spørgsmål – de har tørklæde på, og det er et problem, mener jeg. Debatten er omfattende, men det er klart, at de kvinder der stiller op til valg, de er forbilleder, det kommer vi vist ikke udenom. På den konto kan man jo også vælge at sige: De svarer på spørgsmål nu, og det kommer andre (knap så priviligerede) kvinder til gavn. Hvis det var mig, ville jeg være stolt af at svare. Jeg bryder mig ikke om den offermentalitet, spørgsmålet er omgivet med.

Rigtig interessant kunne det være at spørge Naser Khader og Kamal Quresh om DE kunne tænke sig at gå med tørklæde. Det er argumentationen den er gal med. Når man skærer ind til benet, hvorfor går man så med tørklæde?
Naturligvis gør det feminister sure, det kan jeg da sagtens forstå. De brugte jo en del tid på at brænde BH´er i 70-erne. Det må føles som at blive slået hjem i Ludo for dem.

Og så vil jeg lige anføre for at komme gale ræsonnementer i forkøbet. Jeg er personligt ikke imod tørklæder – jeg mener de er smukke. Mit problem er, at det er problemer i at tage dem af.

Det er kernen i debatten, og den får af en eller anden grund ikke nogen synderlig opmærksomhed.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: