Satirisk surreel dokumentarisme

21 09 2007

Ja, hvilken genre skal man egentlig hæfte på Michael Moores nye film Sicko. Det er ikke en traditionel dokumentarfilm, dertil er den for tendentiøs og manipulerende. Michael Moore er en mand med en mission, som vi allerede ved fra film som Bowling for Columbine og Fahrenheit 911. På den konto er der ikke så meget nyt i Sicko. Det er dog en mere afdæmpet film, og der er mindre Michael Moore. Det betyder dog ikke, at Michael Moore er blevet mildere med årene. Det er stadig bidende satirisk i udstillingen af især republikanere og overbevisningen om, at det er grådighed, der holder Amerika i gang.

Michael Moore er ikke en nuancernes mand. Der arbejdes med skarpe kontraster. Til tider antager det næsten surrealistisk karakter i lautreamontsk forstand: som det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et dissektionsbord. Det er kosteligt at se republikanske senatorer forsøge at overgå hinanden i tårevædet lovprisning af deres mor. Eller se regering og embedsmænds forsikringer om, at fangerne på Guantanamo bliver behandlet humant: tilsyn af læger, behandling, medicin – alt sammen ganske gratis. Hvorpå Michael Moore sejler en håndfuld redningsfolk, der er blevet syge af at arbejde på Ground Zero, til Guantanamo med krav om, at de får samme behandling som Al Qaeda. Det får de naturligvis ikke. Til gengæld får de den behandling, de ikke kan få i USA, på et cubansk hospital. Og det selv om Cuba er beboet af onde kommunister! Vantro konstaterer en kvinde, at den medicin, der i USA koster 120 dollars (en femtedel af hendes invalidepension), på Cuba kan erhverves for 5 cents.

Man lades dog aldrig i tvivl om, at der bag satiren ligger en ægte indignation over, at man i et land, der kaldes sig verdens mægtigste, behandler sine syge efter økonomisk kalkule snarere end medicinsk behov. Derfor er det en god og seværdig film. Og skræmmende: for er det ikke den vej, det går også her i landet?

(Jeg har en mere fyldig anmeldelse af Sicko her.)


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: