Ministerflugt

22 09 2007

Forbrugerminister Carina Christensen måtte forleden flygte, da hun var med Fødevarekontrollen på kontrolbesøg i en kiosk. Kioskejeren blev vred og jagede alle ud af butikken. Han forklarer: “de kom brasende ind, som om de var FBI. Derfor bad jeg dem om at gå. Kunderne kunne jo ikke komme ind.”

Forbrugerministeren lover nu efteruddannelse af kontrollanterne, så de bliver bedre til at håndtere ubehagelige situationer og overvejer, om de fremover skal optræde mere anonymt, så de ikke udsættes for chikane.

Problemet er bare, at det var kioskejeren, der følte sig udsat for chikane.


Handlinger

Information

8 responses

22 09 2007
Torben Sangild

Efter min mening må hensynet til fødevaresikkerheden være vigtigere end hensynet til pirrelige kioskejere der ikke vil kontrolleres.

23 09 2007
Kunsten at lytte til en drabsmand « Eksistens

[…] jeg nævnt muslimerne her, og kioskejere, og de hjemløse og Jeppe Nybroe og […]

23 09 2007
Claus Krogholm

Torben, er chikane et nødvendigt/acceptabelt middel for at opnå fødevaresikkerhed? Der er forskel på kioskejere, der ikke vil kontrolleres og kioskejere, der føler sig chikaneret. Jeg kan ikke afgøre, hvad der er tale om i det konkrete tilfælde, men der er udbredt utilfredshed med Fødevarekontrollens fremfærd, som mange oplever som kontrol for kontrollens skyld. Det griber i det hele taget om sig. Det må vel være muligt at føre kontrol uden at det skal opleves som chikane.

23 09 2007
stokbro

Kan det ikke også ses som en følge af opbruddet i skellet mellem det private og det offentlige? Den tilkæmpede skelnen forekommer det mig smuldrer under påvirkning af bl.a. mobiltelefonien: det private tages ud på gader og stræder, mens det offentlige invaderer hjemmets privatsfære gennem hjemmearbejdspladser og den deraf følgende inkorporering af den militaristiske overvågning gennem tid?

Det offentlige oplever chikane på baggrund af ikke at have adgang til alt til enhver tid.

23 09 2007
Torben Sangild

Det kan godt være at kioskejere opfatter det som chikanerende at de skal kontrolleres. Det gør mange restaurationer sikkert også. Og spritbilister. Og det er fuldt acceptabelt. Jeg ved ikke hvad der ligger i at de kom “brasende” ind, men det ville være åndssvagt at ringe på forhånd og høre om man må komme forbi.

Problemet i de senere år har været at fødevarekontrollen ikke har haft ressourcer nok, og at alt for mange har haft alt for let spil med diverse ulovligheder. Der har været mafiøse tilstande i dele af kioskverdenen og i dele af kødindustrien.

Det gælder muligvis ikke den aktuelle kioskejer, men vi er nødt til at vide hvad det var der var så chikanerende at han følte trang til at smide fødevarekontrollen på gaden. Jeg tror nok at fødevarekontrollører oplever en hel del mere chikane end dem de kontrollerer.

23 09 2007
Claus Krogholm

Nu kan man vel ikke uden videre sidestille kioskejere, restaurationer og spritbilister. Kun sidstnævnte har med sikkerhed gjort noget ulovligt. Stokbro er inde på det, der var grunden til, jeg skrev posten. Ministeren ser kun chikanen som noget, der rammer Fødevarekontrollen. Det samme gør justitsministeren, når hun afviser kritikken af de nye bestemmelser vedrørende overvågning af telekommunikation. Man kan kun føle sig generet af overvågningen, hvis man har noget at skjule. Hvis en kioskejer er træt af kontrol, så må det være fordi, han har noget, han ikke vil have kontrolleret.
Det kan godt være, der er mafiøse tilstande i dele af kioskverden. Der er vist nok også nogle, der overvejer terrorangreb i Danmark. Det er kun godt, hvis myndighederne kan slå ned på den slags. Men det bør vel til stadighed diskuteres, hvor grænsen for kontrol går.

23 09 2007
Torben Sangild

Ja, bestemt. Men grænsen går ikke der hvor man skal ringe på forhånd fra fødevarekontrollen, så han kan nå at gøre rent inden de kommer.

Der knaldes en del dårlig madhygiejne af fødevarekontrollen. Der knaldes næppe nogen terrorister af email-overvågningen. Det er én vigtig forskel. En anden er at en restauration eller kiosk ikke hører til privatlivets fred. Det er en butik.

Kioskejeren skal være velkommen til at være træt eller irriteret af kontrol, men hans reaktion er ikke rimelig efter min vurdering. Hvis han har orden i sagerne, kan han jo bare glæde sig over den glade smiley han kan hænge op bagefter, så folk kan se at der ikke er noget at komme efter. Og i det tilfælde kommer de altså kun en gang om året.

23 09 2007
Claus Krogholm

Nu er det svært at vide, hvad der ligger til grund for, at denne kioskejer blev så ophidset. Men noget af det, der ophidser restauranter osv. er, at der kan være mange andre ting end dårlig madhygiejne, der giver sur eller mellemfornøjet smiley. Det er bare som oftest det, kunderne associerer med den sure smiley.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: