In the Zone

28 09 2007

Det bliver sagt på russisk, men betydningen skulle være “I’ve been living in the zone”. Ordene kommer fra “chaufføren” Nikolai (Viggo Mortensen) i David Cronenbergs nye film Eastern Promises. The zone er ikke noget nyt territorium hos Cronenberg. Det er der, Bill Lee (aka William Burroughs) går i såvel ydre som indre exil i Naked Lunch. The zone er et parallelt univers, en mental undtagelsestilstand, der fungerer med egne love, etik og justits. I Eastern Promises er det en russisk underverden i det multikulturelle London, regeret af mafiabroderskabet vory v zakone, men i det hele taget en art kopi af Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud. Her er også KGB, tjetjenere, ukrainere mm (og den mulige politiske kommentar: mafiaen er identisk med Putins styre).

Cronenberg koketterede i forbindelse med A History of Violence med, at han var blevet mainstream. Det gælder umiddelbart også Eastern Promises. På overfladen er det en mafiafilm i forlængelse af The Godfather – bare i London og med russere i stedet for italienere. Men ved nærmere eftersyn umiskendeligt Cronenberg. Det er ikke fortællingen som sådan, der er det mest interessante. Som altid hos Cronenberg handler det om identitet og eksistens. Den parallelle eksistens af flere universer, hvor de samme individer har flere identiteter. Helt centralt i denne eksistens står kroppen. Det er kroppen, der er den fysiske forankring i eksistensen. Mafiaens medlemmer har deres livshistorie tatoveret på kroppen. Derfor holder man møde i saunaen, så man kan se, hvem den anden er. Identitet og eksistens er indskrevet på kroppen.

Kroppen bærer eksistensen og identiteten fra fødsel til død. Det understreges meget konkret – og blodigt – i filmens to åbningsscener. Et russisk mafiamedlem får halsen skåret over. Ikke med et hurtigt snit som man ellers ofte ser det på film. I hænderne på en ung, urutineret og lettere imbecil mand er en barberkniv ikke mere bevendt end en sløv sav. Kødet er genstridigt. I den næste scene falder en højgravid, ung pige om i en blodpøl. På hospitalet lykkes det at redde barnet, mens den unge pige dør. I de to scener får Cronenberg sat hele det eksistentielle drama på scenen: fødsel, død, krop og blod.

Det er i højere grad det, der interesserer Cronenberg – og i mindre grad mafiafilmens genrekonventioner. Blodet er centralt for mafiaen, hvor man må afsværge sig sin biologiske familie og erklære sin loyalitet for sin nye familie, sine nye brødre. Det er dette højere blodslægtskab, der er indskrevet på kroppen i form af tatoveringer. Der har på forhånd været en del omtale af den scene, hvor en nøgen Viggo Mortensen kæmper mod to knivbevæbnede tjetjenere i en sauna. Scenen er helt central i filmen. Den nøgne krop er mennesket som ren eksistens. Blottet, udsat, sårbar uden de redskaber og den teknologi, vi ellers anvender for at overleve i et mere eller mindre fjendtligt miljø. Cronenberg filmer scenen, så den bliver meget fysisk. Den nøgne krop har intet værn mod knivenes snit. Der er kun kroppen selv, dens fysiske formåen og kræfter. Volden opleves meget konkret og meget fysisk – visuelt, taktilt og ikke mindst auditivt. Det er ikke mindst lydeffekterne, der gør, at man som tilskuer nærmest føler alle slag og alle knivstik på egen krop.

Eastern Promises adskiller sig på en pudsig måde fra stort set alle andre mafiafilm. Der anvendes ikke skydevåben i filmen. Alle drab foregår med kniv. Det er med til at understrege det fysiske og kropslige. Kniven kræver fysisk nærvær mellem offer og bøddel. Kniven går igen ved fødslen, hvor barnet forløses ved kejsersnit. Livet gives og tages med kniv – og det kræver en hånd, der fører kniven. Dermed er vi tilbage ved det tema, der går igen i stort set alle Cronenbergs film. Den eksistentielle grund er kødet. Uanset hvor dybt vi skærer, så finder vi ingen ånd. Eksistens er i sidste instans et fysisk fænomen. De mere efemere dimensioner ved eksistensen – identitet, historie, familie – er indskrevet på kroppen. Men kødet er genstridigt, det gør modstand mod vore bestræbelser på at herske over liv og død. Det gælder, hvad enten det drejer sig om at skære halsen over på sin modstander, eller – som i en af de scener, hvor Cronenbergs lettere makabre sans for humor viser sig – når man må optø et dybfrosset lig med en hårtørrer.

Cronenberg har lavet mere originale film – hovedværker som Videodrome, Deadringers og Crash – men Eastern Promises er umiskendeligt Cronenberg. Tillige særdeles velspillet med Naomi Watts, Armin Müller-Stahl, Vincent Cassel – og ikke mindst Viggo Mortensen, der er formidabel som Nikolai. Anbefales.


Handlinger

Information

5 responses

28 09 2007
eksistens

Du forstår at sælge varen. Den må jeg se.
🙂

30 09 2007
Claus Krogholm

Som indehaver af en blog, der hedder “Eksistens” er det da oplagt. Cronenberg beskriver forøvrigt sin egen film “eXistenZ” som “Heidegger in a nutshell”. Jeg er ikke helt sikker på, hvad han mener med det.

1 10 2007
Claus Krogholm

Lige et par henvisninger til andre omtaler af Eastern Promises – fra Kim Dot Dammit og Steven Shaviro

5 10 2007
Erik Steinskog

Jeg ser du er involvert i diskusjon med Kim Dot Dammit over på Shaviros blog. Godt gået. Og interessant. Det utvider palletten for filmen når blogger blir integrert på denne måten. Og jeg gleder meg til filmen kommer til Norge så jeg kan få sett den.

8 10 2007
Blade Runner « Eksistens

[…] Til dels inspireret af Krogholm, har jeg på det seneste kastet mig over filmgenren, som jeg altid allerede evigt og al for længe […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: