Hit Me Britney One More Time

4 10 2007

Det kan se ud som om, Britney Spears har sat sin karriere på autodestruct. Efter en række mere eller mindre skandaløse optrin er det hele nu kulmineret med, at hun har mistet forældreretten til sine børn. Overalt i medierne står Britney-eksperter i kø for at forklare, hvordan det dog er kommet så vidt, og at det nu er ved at være sidste udkald, hvis Britney skal redde karrieren.

Britney Spears er et godt eksempel på, hvor udbredt kannibalismen er i musikbranchen. Det er en branche, der æder sine egne. Først bliver man fedet op, siden pillet ned og fortæret af en hungrende offentlighed. Se bare Michael Jackson. Musikbranchen er et særegent økosystem, hvor parasitter har rigtig gode vilkår. Det vrimler med “eksperter”, hvis videnbase forekommer primært at bestå af uverificeret sladder og von-hören-sagen. På dette grundlag er de så i stand til at levere “dybtgående” analyser af, hvad der er gået galt og hvad der skal gøres. Nu må Britney droppe sin Courtney Love wannabe attitude og tage sig sammen, hvis hun vil have sin karriere tilbage.

Den type af “ekspertudsagn” er naturligvis latterlige, men de fejler især på et ganske fundamentalt spørgsmål. Er Britney Spears’ karriere virkelig Britney Spears’? Er den karriere, disse eksperter fremmaler som målet for Britney, virkelig det, Britney Spears selv vil? Hendes karriere synes først og fremmest være tilrettelagt for at indfri andres ambitioner. Ikke mindst moderen der pacede hende frem som barnestjerne. Forløbet er næsten en kliché, hvor karrieren begynder at gå skævt, da Britney i en form for forsinket pubertetsoprør begynder at gøre ting, der er “kontroversielle” i forhold til det spor, der ellers er lagt ud. Men fordi hele hendes liv og karriere har været plan- og tilrettelagt af andre, så evner Britney ikke at styre tingene, da hun forsøger tage kontrol over sit eget liv. Det er Historien om et bebudet karrieremord.

Det er en historie, der er set så mange gange, at den netop begynder at ligne en kliché. Som om hele forløbet følger et skrevet manuskript. Om få år er Britney Spears måske glemt, blot endnu en hvis karriere blev blæst op, så alle proportioner forsvandt – og til sidst også Britney selv.

Det kan dog gå anderledes. I 1964 fik Marianne Faithful et hit med “As Tears Goes By”, en melankolsk popsang skrevet af Mick Jagger og Keith Richards. Hendes karriere blev styret af Andrew Log-Oldham, der også var manager for The Rolling Stones. Hun blev lidt af et ikon for hele swingin’ London, men også afhængig af de stoffer, der var en del af miljøet. Misbruget ødelagde karrieren. I 1979 fik hun imidlertid et bemærkelsesværdigt come-back med Broken English. Pladen er milevidt fra 60’er ikonet. Først og fremmest er det Marianne Faithfuls stemme. Hvor hun på “As Tears Go By” lyder som en lidt anonym popsanger, så er stemmen, man hører på Broken English tydeligt hærget af de mange års misbrug. Men samtidigt er det en dybt personlig stemme. Siden har Marianne Faithful fremstået som en af de mest originale kunstnere gennem de seneste godt og vel 25 år.

Marianne Faithful er lidt af en undtagelse. Om Britney Spears også kan blive det, kan ingen vel udtale sig om i dag. Det skal dog ikke glemmes, at hun har flere gode sange i sit bagkatalog. Paradoksalt nok, så er det tydeligst, når de bliver tolket af andre. Tag blot hittet “(Hit me) Baby One More Time” i vidt forskellige udgaver med Travis og Dweezil Zappa. Det kan selvfølgelig tolkes sådan, at Britney Spears ikke selv evner at forløse potentialet i sangene. Det kan dog også skyldes, at Britney handler om så meget andet end musik, at det er blevet svært at fokusere på sangene. For i modsætning til en del andre iscenesatte karrierer, så kan hun faktisk synge. Det har bare sjældent været det, det har handlet om.

Så måske er det det, Britney Spears 2007 handler om. Hvis hun vil have en karriere, så må hun først destruere den Britney, der er skabt af alle mulige andre end hende selv. Eller også er det bare endnu et eksempel på, hvordan pop will eat itself.


Handlinger

Information

5 responses

4 10 2007
Jan

En smukt komponeret post som jeg er 100% enig i. Godt gået!

5 10 2007
Torben Sangild

Hørt!

5 10 2007
Claus Krogholm

Takker.
Det ser ud til, man ikke skal afskrive Britney Spears endnu. Hendes nye single “Gimme More” er blevet et stort hit i USA og er blevet aflyttet mere end 13 millioner gange på MySpace.
Singlen indledes med f’ølgende erklæring: “It’s Britney, bitch!”
Sådan.

8 10 2007
Erik Steinskog

I følge nyhetene skal Briney Spears’ nye plate – som kommer i november – hete “Blackout” og det er da også talende, selv om plateselskapet hevder at tittelen henspiller på “blocking out negativity and embracing life fully”!

8 10 2007
Bjarne Balle

Ja, smukt

Og det er en ny oplevelse at se Marianne Faithful og Britney S i samme sætning. Men det gik jo fint…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: