Presset på Olsen

16 10 2007

Morten Olsen forlod et interview med TV2, endnu inden det var begyndt. Det skulle angiveligt være et spørgsmål om hans fremtid som landstræner, der fik Morten Olsen til at gå “i vrede”. Og det skulle så være et udtryk for, hvor “presset” Morten Olsen er efter nederlaget til Spanien. Et nederlag der med 99,9% sikkerhed betyder, at Danmark har misset endnu en kvalifikation.

Men hvor presset er Morten Olsen? Spillerne giver ham deres fulde opbakning. Det samme gør hans arbejdsgiver, DBU. Nogle har foreslået, at Ståle Solbakken som ny landstræner, men han siger, at Morten Olsen er den bedste til jobbet.

Presset kommer fra de sportsjournalister, der ophøjer sig selv til eksperter, når et nederlag skal forklares. Presset kommer fra medierne – eller pressen, som det jo ironisk nok også kaldes. Når Morten Olsen så ikke vil tale med pressen, så bliver det gjort til dokumentation for, at det er sandt, når de siger, at han er presset. Dermed er der skabt et lukket kredsløb, hvor medierne først skaber en historie om, at Morten Olsen er presset, hvorefter medierne rapporterer om en hændelse, der “dokumenterer” at Morten Olsen er presset. Q.E.D. Eller selvsving.

Det kan jo også tænkes, at landsholdet bare ikke er bedre, og at vi simpelthen tabte til et bedre hold. Men det giver selvfølgelig ikke så interessante overskrifter.


Handlinger

Information

8 responses

16 10 2007
Bjarne Balle

Ja, det kommer fra “pressen”…haha – den var sjov!

Men selvom Olsen kunne få sit hold til at vinde, så ville han sikkert også blive presset af pressen. Det er rigtigt – det giver lidt bedre historier. Det blev Ricardo mig bekendt selvom han leverede ret gode resultater, men det er måske ikke det samme – der er jo forskel på folk.

16 10 2007
Claus Krogholm

Helt sikkert. Men det har måske også noget med presset på pressen at gøre. De har formodentlig investeret en hel del i dækningen af det kommende EM og forventet øget oplag i den sammenhæng. Nu er der så udsigt til, at danskernes interesse for EM bliver mindre end forudset.
Dernæst, så er sportsjournalistik en genre, hvor man i høj grad er nødt til selv at skabe dramaet, fordi Danmarks eventuelt manglende deltagelse ved EM i sidste instans ikke just kan kaldes vitalt for nationens og borgernes overlevelse. Sportsjournalisterne vil bare gerne have det til at se sådan ud, da det måske kan komme til at handle om deres egen overlevelse rent professionelt.

29 10 2007
Erik Steinskog

Jeg vet godt at Solbakken har sagt at han ikke er aktuell for å trene det danske landslaget i fotball, men det er altså også viktig for norske medier at han ikke gjør det. I tillegg til at Norge trenes av norsk trener, har også Iraks landslag nå norsk trener (Egil “Drillo” Olsen), og jeg tror ikke det er plass til mer fotballstoff i norske aviser nå. (Vi får også den danske superligaen i og med de norske innslag der).

29 10 2007
Claus Krogholm

Ja, jeg har også set, at norsk tv er begyndt at sende Iraks landskampe. Men hvad, I olie-producerende lande må vel holde sammen.

29 10 2007
Erik Steinskog

Vel, måske er det en enklere allianse enn den andre som også involverer Irak – the danish/US war on terror……

29 10 2007
Claus Krogholm

Mener du, det er værre end at udsætte dem for fodbold a la Drillo?

29 10 2007
Erik Steinskog

Bedre, verre? Fotball er vel sånn sett krig med andre midler, men enn så lenge ser det ut som om det er mer fredelig med Drillo enn med WOT. Samtidig er det altså interessant hvordan norske medier nå forteller oss lesere/seere en mengde ting om irakisk fotball som vi nok aldri ville hørt om ellers.

29 10 2007
Claus Krogholm

Ja, når alt kommer til alt, så havde det været bedre, hvis Danmark havde sendt Ricardo aka Richard Møller Nielsen til Irak. Og det ser da ud som om Drillo har skabt et vinderhold. Hvilket er mere end man kan sige om den danske indsats i Irak.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: