Demokrati vokser ud af et geværløb

25 10 2007

Er der nogen, som husker kommunismen? En politisk ideologi der ville overlade magten til folket. Man gjorde op med den kapitalistiske produktionsmåde og overdrog ejerskabet af fabrikkerne til arbejderne. Gennem selvforvaltning og selvorganisering ville arbejderne yde mere, når de selv blev ejere af det, de producerede. Alle skulle yde efter evne og nyde efter behov.

Kommunismen blev først forsøgt realiseret i Sovjetunionen. I Vesten så man hovedrystende til. Man kan ikke bare overlade al magt til de førhen besiddelsesløse og så tro, de spontant vil organisere et nyt og retfærdigt samfund. Så naive var man dog heller ikke i Sovjetunionen. Først måtte man gennem en periode med proletariatets diktatur, hvor arbejderne blev opdraget til at påtage sig det ansvar, de var udset til at forvalte. En opdragelse der gik gennem arbejdslejre, bureaukrati og et ufattelig spild af menneskeliv og ressourcer. Til slut kollapsede Sovjetunionen og kommunismen.

Karl Marx – der af mange betragtes som en af kommunismens fædre – sagde engang: Historien gentager sig, første gang som tragedie, anden gang som farce.

I 2003 gik USA og en koalition, der bl.a. indbefatter Danmark, som bekendt i krig mod Irak og Saddam Husseins brutale styre. Der har været angivet mange begrundelser for krigen, men en af de der er blevet stående, er at man ved at fjerne Saddam vil bane vejen for demokrati i Irak, som derved vil blive et forbillede for hele den arabiske verden. Demokratiet vil sprede sig i regionen og dermed fjerne grundlaget for den islamistiske fundamentalisme.

Tanken bag er, at er tyrannen først fjernet, vil folket spontant udvikle det demokratiske instinkt, der formodes at ligge latent i den menneskelige natur. Det er demokrati, vi alle længes efter. Nu har det så vist sig, at den militære befrielse af Irak ikke har ført til et spontant, selvgenererende demokrati. Det skyldes dog ikke, har præsident Bush og Anders Fogh Rasmussen forsikret os, at det var en fejl at gå i krig. Det er det irakiske folk, der ikke har villet demokratiet. Krigen var legitim, det er irakerne, der er problemet. Men mere militær skal nok få lært irakerne et og andet om demokrati – med tiden.

Hvad har historien lært os?


Handlinger

Information

2 responses

28 10 2007
Louise

Man kan vel opsummere dine tanker som et svar. At kommunisme er en fin drøm, men i virkelighedens verden fører den let til fascisme! Fundamentet og grundlaget for demokrati kræver ikke kun diktatoren bliver afsat, men også at der er et større flertal i befolkningen som rent faktisk ønsker fred og demokrati. Hvilket med hensyn til Irak også kræver, at man er villig til at overlade beslutningerne til demokratiske processer frem for reelle magtkampe med våben. De kampe var der jo også inden Saddam Hussein specielt i de områder han ikke kontrollerede. Hvis forudsætningen for fred er, at der skal være en diktator, så bryder der jo naturligvis krig ud i det øjeblik diktatoren er væk. Eller anarki indtil der igen bliver fundet en ny diktator. Man kan vel beskrive Irak som en slags Hobbes naturtilstand, hvor det er alles krig mod alle eller én stor kamp om naturens goder. Retfærdighed findes ikke og derved kan der heller ikke være demokrati.

5 12 2007
Sebastian

”Hvad har historien lært os?”

At Japan kunne bombes til demokrati.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: