Never Mind The Bollocks

28 10 2007

For 30 år siden, den 28. oktober 1977, udkom Never Mind the Bollocks, Here’s the Sex Pistols. Det var knap et år efter, at Sex Pistols først havde vakt furore med deres første single “Anarchy in the UK”. I mellemtiden var der vendt op og ned på det meste inden for den britiske rock. Sex Pistols var blevet fyret af EMI, der havde udsendt “Anarchy…”, efter det infamøse Bill Grundy-interview, hvor Sex Pistols på direkte tv havde brugt nogle af de ord, man mente var skadelige for seerne. Sex Pistols havde derpå skrevet kontrakt med A&M, der dog fyrede dem før de nåede at udsende nogen plade. Årsag: Sex Pistols havde bekendtgjort, at deres næste single ville blive “God Save the Queen” og at den skulle udsendes i forbindelse med dronningens 25 års kroningsjubilæum. Den blev udsendt, da Richard Bransons Virgin Records trådte til. Det var også blevet til en kaotisk turne, hvor flere koncerter blev aflyst, fordi borgmestre og myndigheder nedlagde forbud mod Sex Pistols. Punken var kommet til England.

Never Mind the Bollocks var en åbenbaring, da den udkom. Der var opstået en kultur inden for rocken, hvor en ny udgivelse nærmest blev målt på, hvor længe den havde været undervejs. Hvis Pink Floyd havde brugt 9 måneder på at indspille deres seneste LP, så måtte den være bedre end den forrige, der kun havde taget 6 måneder at skabe. Man faldt i svime over at Genesis kunne bruge måneder på at få en guitar-solo til at lyde helt perfekt.

Så kom Sex Pistols og punken – og pludselig var det ikke teknisk perfektion, men den rene energi, det hele handlede om. Den etablerede musikbranche havde kun hovedrysten og foragt til overs for den musikalske ubehjælpsomhed, men punken gav en ny generation dens egen musik. Alle kunne danne deres eget band. Man behøvede ikke øve i årevis for at blive “god nok”. Samtidigt var støj og grimhed den perfekte oppositionelle æstetik. Her var noget ingen forstod, noget der kun var for de indviede. Og – troede man, naivt skulle det vise sig – noget der aldrig ville blive opslugt af kommercielle interesser.

Hørt her 30 år senere er Never Mind the Bollocks først og fremmest en fremragende rockplade. Den lyder ikke så grim og ubehjælpsom, som den gjorde i samtidens ører. Der var rygter fremme om, at det slet ikke var Sex Pistols selv, men studiemusikere, der spillede på pladen. Særligt vedholdende har rygtet om, at det var Chris Spedding (der bl.a. spillede med John Cale på det tidspunkt), der spillede alle guitarer. Interessant nok, så er det rygte især holdt i live af Steve Jones, guitarist i Sex Pistols. Punks sætter en ære i ikke at kunne spille. Chris Spedding forsikrer dog, at det er Steve Jones man hører på pladen.

Never Mind the Bollocks holder – også efter 30 år. Det er en af rockens skelsættende plader. Det er en kliché at sige, at intet har været det samme siden; men efter punken har rocken været præget af, at en eksperimenterende undergrund er gået egne veje, når de etablerede stivnede og blev fastlåst i rutiner. Punkens DIY (do it yourself) ideologi trives fortsat – og er måske i disse år på vej til at gøre ende på den pladebranche, der lod sig skræmme af Sex Pistols.

Never Mind the Bollocks har trukket lange spor op gennem rockhistorien. Ikke helt tilfældigt hed en af de næste skelsættende plader Nevermind.


Handlinger

Information

One response

4 11 2007
Torben Sangild

Hørt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: