Gør-det-selv avantgarde

5 11 2007

På Youtube kan man – blandt meget andet – finde en række små reklamer med Blixa Bargeld. De er lavet for det tyske gør-det-selv varehus Hornbach. Blixa læser fra varekataloget om slagboremaskiner, insektdræbere og som her fugtskader:

Information, ingen handyman kan leve foruden. Yipi-yipi yeh!


Handlinger

Information

9 responses

5 11 2007
Torben Sangild

Hmmm…er det ikke et ultimativt sell-out?

5 11 2007
Claus Krogholm

Det kan man selvfølgelig godt sige. Spørgsmålet er, om det giver så megen mening. Der er vel ikke noget ‘Reinheitsgebot’, der skal holde avantgarden fri af kommercielle interesser. Det er også et spørgsmål, om det er avantgarden, der nærmer sig kapitalen, eller tværtimod markedet der søger mod avantgarden i erkendelse af, at det er der, der bliver tænkt og skabt nyt.

5 11 2007
Torben Sangild

Det er såmænd ikke fordi jeg vil holde avantgarden fri, men Einstürzende Neubauten er måske ikke lige den mest oplagte sammensmeltning med det kommercielle (bortset fra at det giver en vis mening at det er nogen der sælger værktøj når det nu skal være).

6 11 2007
Claus Krogholm

Reklamen for slagboremaskiner er da lige i øjet. Men det kan også diskuteres, hvem det egentlig er, der sammensmeltes med hvem. Da jeg først så reklamerne, var jeg meget i tvivl om, hvorvidt det var reklamer eller en eller anden form for dadaistisk performance. Blixa bruger varekataloget som en form for ready-made poetisk tekst. Jeg var nødt til at tjekke på Hornbachs hjemmeside for at få verficeret, der rent faktisk var tale om reklamefilm, fordi de i udtryk på mange måder er konsistente med, hvad Blixa i øvrigt laver – også i Einstürzende Neubauten.
Hvis nu ikke jeg havde skrevet, at det var reklamer, men blot postet filmen, ville du så have opfattet det som reklamefilm?

6 11 2007
Torben Sangild

Godt spørgsmål…det kommer nok an på hvor meget jeg lyttede til (og forstod af) teksten. Men en camoufleret reklame er ikke nødvendigvis mindre skyldig.

Jeg må hellere understrege at jeg ikke er kæmpeforargret eller noget, og at den er meget sjov – jeg ville bare lige gerne vende muligheden for at det måske kunne virke lidt som et kompromis for en person som Blixa at lave reklamer.

7 11 2007
Claus Krogholm

Det er interessant, det her, fordi i det øjeblik, vi ved, det er en reklame, så kommer spørgsmålet om intentionalitet åbenbart til at spille en stor rolle. Havde det derimod ikke været en reklame, så ville vi nok snarere sige, at man skal være forsigtig med at tilskrive intentionalitet alt for meget betydning. Et kunstværks værdi kan ikke måles på, hvad kunstneren selv mener, værket er udtryk for. I dette tilfælde, hvor man godt kan komme i tvivl om, hvad det er, så kommer man også til at vakle mellem intentionalitet eller ej, og dermed også kompromis eller ej. Interessant.
Og ja, jeg vil tro, der skal en del mere til at forarge dig. Og jeg synes først og fremmest det er en sjov, lille film.

7 11 2007
Erik Steinskog

Jeg kan også se det interessante i forshold til spåørsmålet om intensjonalitet. Men er ikke et av poengene at “sjangerens lov” så å si – altså det faktum (?) at en reklamefilm ER en reklamefilm – også har innskrevet en annen form for intensjonalitet enn det man regner knyttet til “avant-garde kunsten” (hva nå enn det måtte være)? Og dermed kommer produsenten (kunstneren som produsent, men også reklamen som produsent) inn på to ulike måter eller to ulike nivåer. Jeg er ikke sikkert om jeg er enig med meg selv her, men muligens den utvidede visdom kan komme meg til hjelp….

7 11 2007
Claus Krogholm

Jo, der er selvfølgelig tale om en klar intentionalitet i reklamefilm (at sælge produktet), men det interessante er, hvad der sker, når man som her kommer i tvivl om, hvorvidt det er reklame eller performance. Er det intentionalitetens differánce, vi står tilbage med?

7 11 2007
Erik Steinskog

Men en twist på spørsmålet blir jo så også hvorvidt tanken om kunstneren som produsent (med en liten benjaminsk vending) så også tar inn over seg noe av reklamens produksjonslogikk, og så å si også skal selge produktet (altså kunsten). Da ville vi i større grad se at denne diskusjonen kan ses fra flere sider, og her så også utfordre noe av den mer romantiske/romantiserende forståelsen av “Kunsten” som etter mitt skjønn er EN grunn for at man (vi) ikke (lenger) spør etter kunstnerens intensjonalitet. Og dermed er vi kan hende nærmere Warhol (jada, han ligger vel og spøker under diskusjonen her) og altså spørsmålet om hva kunst “er” i motsetning eller kontrast til reklamen. “Art, isn’t that a man’s name?” som Warhol sa.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: