Britney-industrien

22 01 2008

Hvorfor er medierne så besatte af Britney Spears? Condé Nast Portfolio Magazine har – i hvert fald en del af – svaret. Britney er en ganske god forretning.

Portfolio har lavet en opgørelse over, hvor meget Britney-industrien indbringer, og når frem til resultatet: 110-120 millioner dollar på årsbasis. Britneys egen formue er opgjort til 125 millioner dollar og øges med 9 millioner om året. Hun har solgt mere end 83 millioner albums (eller for mere end 400 millioner dollar); hendes koncerter har indtjent over 150 millioner dollar; og endelig tjener Britney mellem 250.000 og 400.000 dollar blot for at møde op til et arrangement. Hendes parfumeserie har indtjent over 100 millioner dollar og Pepsi betalte mellem 4 og 10 millioner for at få Britney til at optræde i en reklame.

Det er kun en side af Britney-industrien. Når paparazzierne flokkes om hende, så er det også fordi, der er mange penge at hente her. Billederne af den skaldede Britney Spears indbragte 500.000 dollar. Fotobureauet X-17, der har et helt team udelukkende til at dække Britney, henter over 30% af deres indtægter på billeder af Britney. I det hele taget anslås det, at 20% af paparazzi-omsætningen skyldes Britney Spears.

Så er der medierne. En forside med Britney øger i gennemsnit oplaget på amerikanske ugeblade med 33%. Siden 2000 har Britney været den mest søgte person på Yahoo – bortset fra 2004 hvor Paris Hilton toppede. I alt anslås det, at Britney indbringer 70 millioner dollar til medierne.

Endelig er der så ex-manden Kevin Federline, der ud over de 35.000 dollar han får om måneden efter skilsmissen, stadig kan få op til 30.000 dollar ved at optræde som Britneys ex ved arrangementer.

Så det bør ikke undre, at Britney Spears stadig dukker op i alle mulige sammenhænge. Der er mange penge at tjene.


Handlinger

Information

6 responses

22 01 2008
Britney Spears » Britney industrien

[…] Here’s another interesting post I read today by Krogholms weblog II […]

22 01 2008
Paris Hilton » Blog Archive » Britney industrien

[…] Krogholms weblog II wrote an interesting post today on Britney industrienHere’s a quick excerptSiden 2000 har Britney været den mest søgte person på Yahoo – bortset fra 2004 hvor Paris Hilton toppede…. […]

22 01 2008
Erik Steinskog

Det er da også interssant – og muligens en annen dimensjon av “industrien” – at de først to svar på denne blog-posten er fra “Britney Spears” og “Paris Hilton” – noen søkemaskiner er tydeligvis også i omløp her.

22 01 2008
Claus Krogholm

Ja, WordPress identificerede de to pingbacks som mulig spam, men jeg har valgt at lade dem stå som kommentarer, netop fordi det understreger, hvor systematisk man også går til værks. Så en form for industri, jo.

23 01 2008
Bjarne Balle

Ja, det er bestemt interessante tal, men en helt igennem underlig sammenhæng.

I resten af erhvervslivet behandler man de relationer, der er mest profitable og som betaler gildet på en helt anden måde. Man laver fx særlige key account programmer, der er plastret til med alle mulige events, gratis fodbold o.lign, der udelukkende skal ”holde folk happy”. Sammenhængen er altså normalt: dem der betaler gildet får en royal og særlig god behandling !

I celeb-mediebranchen er det så lige omvendt. Dem, der sikrer en gode indtægter får den værste behandling. Og man reklamerer gerne – og nærmest selvdestruktivt – med at nekrologen skam er skrevet på forhånd. Har de mon en ny og endnu mere profitabel celeb i støbeskeen? Hvad mon deres brancheforening synes om det ?

23 01 2008
Claus Krogholm

Det er nok ikke en branche, hvor man tænker særlig økologisk. Det ser ud som om, råstoflagrene er uudtømmelige, så man bruger bare løs. Har man opbrugt en, så er der nok en anden, man kan tage fat på i morgen. Og så er en død berømthed jo i sig selv en ressource. Der kan forudses god omsætning af Heath Ledger de nærmeste dage.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: