Valentin

13 02 2008

I anledning af valentinsdag har Jyllands-Posten kåret Verdens 20 mest romantiske sange. Den slags kåringer kan naturligvis aldrig være definitive, men at sange som Beatles’ “Something” (der er nr. 1), Elvis’ “Love me tender”, Lars H.U.G.s “Elsker dig for evigt” og Barry Whites “You’re the first, the last, my everything” er sange, der kan inkluderes i denne sammenhæng, er vel forståeligt.

Der er et par andre sange, der overrasker i hvert fald mig. Ikke fordi det ikke er sange, der har det evige tema kærlighed som substans, men fordi det er sange, der ikke umiddelbart associerer romantik. Det kan være den aktuelle sammenhæng – at de netop giver koncert i Danmark – der har givet The Cure en placering (som nr. 18) med “Lovesong” (fra Disintegration, 1989). Okay, et tekststykke som “Whenever I’m alone with you/you make me feel like I am young again/whenever I’m alone with you/you make me feel like I am fun again.” kan godt udlægges om romantisk, men selve sangens klang og karakter – og hele konteksten på Disintegration – glider ikke uden videre i et med i hvert fald valentinsdags lyse og lette romantik.

Den anden lidt ukurante sang er Björks “All is full of love”, der er nr. 2 på listen. Det er en tindrende smuk sang, men når man ser Chris Cunninghams video til sangen, så er det i hvert fald et romantikbegreb, der ligger fjernt fra – ja, romantikken, vi har med at gøre. Men det skal da ikke forhindre os i at gøre “All is full of love” til årets valentinsang. Det kan da i hvert fald fjerne noget af det klæge og klæbrige fra hele konceptet:


Handlinger

Information

One response

14 02 2008
Torben Sangild

Jeg synes det er fint at listen er så fuld af overraskelser – man kunne hurtigt være gået død i en liste fuld af Whitney “I Will Always Love You” og Stevie “I Just Called To Say I Love You” etc. Dem er Houmøller heldigvis gået uden om.

Jeg er helt enig i det med Björk. Ikke på grund af videoen, som jo er Cunninghams kreative og virkelig interessante fortolkning (NB: af et remix), men fordi teksten indlysende handler om kærlighed i en anden forstand end dating-kærligheden, som er Valentine-romantikkens. Björks romantik er kosmisk og (lidt for) new age-agtig; men man kan jo også se det som et håb og en trøst for dem der føler kærligheden gå forbi dem.

Det er i øvrigt herligt at se The Jesus & Mary Chain på listen.

The Cure skulle helt klart være repræsenteret med den fantastisk smukke “If Only Tonight We Could Sleep” – så bliver det ikke mere romantisk!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: