En af dagens overskrifter lyder “Høj rock kan give bedre karakterer“. Det drejer sig om en test, der afdækker, hvilke studievaner der giver de bedste resultater for den enkelte elev eller studerende. Det er et opgør med forestillingen om, at man lærer bedst, når man sidder med ret ryg ved et skrivebord, helst i et lydisoleret rum uden at blive forstyrret af verden omkring en. Som i alle andre sammenhænge viser det sig, at vi er forskellige. Nogle lærer bedst liggende på gulvet, andre skal helst have tv’et tændt og høj musik på stereoen. Det ved vi måske i virkeligheden godt, men for forældre (jeg er ingen undtagelse) er det alligevel svært at tro på, at al den støj ikke skulle indvirke negativt på indlæringsevnen.
Man er nok tilbøjelig til at glemme, hvordan man selv var som barn og ung. Personligt gjorde jeg i skolen den – ikke videre videnskabligt underbyggede – opdagelse, at mine engelske stile blev bedst, hvis jeg hørte Black Sabbath, mens jeg skrev. Siden er jeg kommet til at hælde mere til den opfattelse, at Bach er det mest stimulerende at lytte til, mens jeg skriver. Den sublime forening af matematik og skønhed må have en positiv indvirkning på hjernen. Dermed ligger jeg i virkeligheden under for den udbredte, kulturelle fordom, at den såkaldt klassiske musik har mere positiv indflydelse end populærmusik. Godt nok kan landmænd berette om, hvordan Mozart i kostalden giver øget mælkeproduktion. Men med mindre man ammer, er det ikke givet, at det også betyder at Mozart er bedre i alle andre forhold.
Sidste år undersøgte et amerikansk universitet, hvilken indflydelse musik havde på intelligensen. Man lod en gruppe mennesker gennemføre en intelligenstest. Derpå gennemførte man en ny test, mens forskellige grupper hørte forskellige typer musik. Resultatet var en overraskelse. Det viste sig, at den musik, der gav den største forbedring af intelligenskvotienten, var – Slayer. Det bør give forældre noget at tænke over, før de næste gang beder ungerne skrue ned for “den larm” og koncentrere sig om lektierne.
[…] Claus har et indlæg om musik og intelligens, hvori han refererer en interessant undersøgelse: Sidste år undersøgte et amerikansk universitet, hvilken indflydelse musik havde på intelligensen…. […]
Herligt! Kan du ikke fortælle Hans Perstrup denne glædelige nyhed?
store tanker om musikken og arv, Hvor mange forældre tror, at mit barn bliver dette og hint, men hvad han ønsker at være han rent faktisk har foretaget denne.
Det er heller ikke givet, at Mozart er bedre for alle ammende. Der er trods alt visse forskelle på arterne, og kvantum for mælkeproduktion er nok ikke eneste værdiparameter for alle ammende? Du er nok ikke særlig vidende udi dette felt, selvom du forhåbentlig selv været ammet engang, hvilket jo er fundamentalt for vores allesammens grundlæggende sundhed, men jeg kan fortælle, at i iøvrigt glade, trygge – hvor en mangfoldighed af andre stimuli spiller ind – altså almindelige menneske-amme/ammet forhold, etablerer der sig en forunderlig balance mellem babyens sugestimulation og mælkemængde. Koen fratages jo som bekendt, på det grusomste, sin kalv allerede et par timer efter fødselen, derved er dens situation allerede fundamentalt anderledes end menneskets.