Ytringsfrihed II

7 06 2008

Den danske kunstner Nadia Plesner har vakt opsigt med sin kampagne til fordel for Darfur. Kampagnen bestod i en t-shirt, hvor motivet var en afrikansk dreng, der bar på en Louis Vuitton-taske. Det brød Louis Vuitton sig ikke om, og firmaet krævede 1,5 millioner kroner i erstatning for krænkelse af firmaets ophavret. Nu har Nadia Plesner så opgivet at føre kamp mod Louis Vuittons advokater og har fjernet tasken. Drengen bærer nu en lille hund (a la Paris Hilton).

Det mest opsigtsvækkende i denne sag er måske fraværet af opbakning fra statsministeren, Dansk Folkeparti, Jyllandsposten, Lars Hedegaard og andre, der i forbindelse med muhammedtegningerne gik på barrikaderne for ytringsfrihedens ukrænkelighed. Man kunne få den tanke, at ytringsfriheden kun er ukrænkelig, hvis det er de rigtige, der bliver krænket (se også her og her).

Eller kan det skyldes, at muhammedtegningerne i virkeligheden slet ikke handlede om ytringsfrihed?


Handlinger

Information

One response

8 06 2008
Bjarne Balle

Mon ikke det mest af alt handler om magt og hvem der skal bestemme/ ikke bestemme.

Det er lidt som om der er en del, der skal forhandles om – fx hvad man må sige og gøre – men uden at der er nogen der har sat sig til forhandlingsbordet for at få enderne til at nå sammen. Men det er nok heller ikke formålet.

Men interessant er det – apropos beskyldningerne om at være på hold med terroristerne – at de mest sensationshungrende nyhedsmedier lige præcis leverer den vare som enhver terrorist med et begrænset reklamebudget ‘vil dø for’ : de skaber frygt for terror! Bingo. Det ser de bestemt ud til at klare fint, så frygten for terror skal nok stige i befolkningen. Også selv der er langt imellem terrorhændelserne. På samme måde som det er lykkes med krimistoffet, hvor frygten for vold har været stigende i perioder, hvor den faktiske vold ikke har ændret sig. Så strengt logisk må vore nyhedsmedier vel være på hold med terroristerne ?
Hvis det holder: 1-0 til terroristerne. De ville ikke komme langt alene.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: