Lille receptionshistorie

13 09 2008

Havde jeg i starten af 1990 lavet en liste over de værste sange fra det netop forgangne årti, så havde Tears for Fears’ “Everybody Wants to Rule the World” formodentlig være at finde på listen. Sangen, fra deres album Songs from the Big Chair, var et stort hit over det meste af verden i 1985. Det, jeg havde (og til dels stadig har) imod sangen, er dens produktion og arrangement. Punken havde været et befriende opgør med den rockmusik, der efterhånden mest handlede om storstilet produktion, teknisk perfektion og overlæssede arrangementer. Tears for Fears var et beklageligt symptom på, at man – mindre end 10 år efter punken – var tilbage ved en æstetik, der nær havde taget livet af rockmusikken i 70’erne.

Derfor var det noget af en overraskelse, at “Everybody Wants to Rule the World” var blandt de tolv sange, Patti Smith havde valgt at lave coverversion af på Twelve (2007). Det rejser et af de store spørgsmål, når det gælder covers: kan en stor kunstner forvandle et dårligt nummer til en god sang? Eller er der talte om kvaliteter i den originale sang, der ikke er kommet frem i originalen; eventuelt fordi de har været druknet i arrangementet. Der er formodentlig ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Men Patti Smith har i hvert fald fået mig til at revurdere “Everybody Wants to Rule the World”. Jeg bliver nok aldrig nogen stor fan af Tears for Fears, men det er nu ikke nogen dårlig sang:


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: