Tilbage til Marx

16 10 2008

Det er paradoksernes tid. Nu har vi i 15-20 år – eller længere? – måttet leve med en neo-liberal dagsorden, der i hvert fald på det retoriske plan har udslettet det meste af den opposition, der talte mod det frie marked og den herskende orden. Labour blev til New Labour og Villy Søvndal lærte at tale imamerne imod, så det lyder som om også han og hans parti er et ansvarligt midterparti. Politik viger for retorik, når det gælder om at erobre magten. Det gælder midten, og der hersker den neo-liberale retorik. Hvis man vil være med, så handler det om at have lært de rigtige ord – og frem for alt glemme alt om markeringer på fløjene. Hele det oppositionelle vokabular, der var i højsædet i 70’erne, er gemt godt væk. Nu gælder det midten.

Så kom finanskrisen, og pludselig er det blevet svært at fejre det frie markeds velsignelser. Men nu mangler selv borgerlige polikere en opposition og en retorik, der kan – og tør – benævne det nødvendige. Staten må gribe ind, bankerne nationaliseres, finanssektoren underkastes streng kontrol osv. Borgerlige politikere finder pludselig sig selv i den situation, hvor de godt ved, hvad der skal til; men de vil helst have andre til at sige det. Men nu mangler den venstrefløj og den retorik, der i sin tid var garant for, at det unævnelige blev nævnt. Og så er der ikke nogen vej uden om. De borgerlige må selv tage ordene i munden: Marx havde nok alligevel fat i noget. Måske vi kan lære af den gamle mester i dag.

Karl-Dietz Verlag i Berlin, der udgiver Marx’ værker, meddeler at især Das Kapital sælger godt i disse dage.


Handlinger

Information

6 responses

16 10 2008
Poul Houl Høvl Bøvl

Hvad med Nyrup? hvad med Brown? hvad med Bernard Delanoë? hvad med Peer Steinbrück?
Og ifølge Informations Mads Qvortrup vurderer eksperter, at “Finanskrisen har givet venstrefløjen medvind, og de borgerlige er ideologisk i defensiven i Frankrig, England og Tyskland”. Så helt mundlamme i forhold til “det unævnelige” er oppositionen til den neoliberale doktrin vel ikke.

16 10 2008
Erik Steinskog

Så er det jo også et spørsmål om det er tilbake til Marx eller om det er Marx og hans spøkelser som kommer igjen…

16 10 2008
Claus Krogholm

Nu er der vel ikke rigtig nogen af de nævnte herrer, Nyrup, Brown, Delanoë, Steinbrück, der nogensinde har praktiseret andet end neo-liberal politik – eller sagt på en anden måde: befundet sig på den generelle midte i politik. Deres aktuelle retorik gør jo ikke andet end at udfylde en funktion, der er konsensus om, der er brug for. Det udgør ikke nogen opposition.
Ja, der er nok ikke tvivl om at Marx går igen. Om det så er en genganger fra fortiden, eller det er fremtiden som hjemsøger os, det vil vise sig.

16 10 2008
Poul Houl Høvl Bøvl

Hmm, det er så åbenbart et meget bredt begreb om neoliberalisme, du giver udtryk for.
Bevares, Nyrup var/er i den grad langt fra socialist, men rigtignok en midter-politiker – for dig altså åbenbart en neoliberal. Men han har jo længe og hårdt kritiseret det herskende finanssystem med kapitalfonde og hvad har vi, så neoliberal er han vel ikke ligefrem, hvis man undlader ar sætte lighedstegn mellem politisk midte og neoliberalisme; og Brown har vel aldrig rigtig passet ind i new labour, den gamle socialist – han var angiveligt også hovedarkitekten bag “redningspakken”, som vel ikke har meget med neoliberalisme at gøre, selv om vi da ikke er på vej mod planøkonomi; og Steinbrück og Delanoë forekommer mig nu heller ikke at være typiske midter-politikere/neoliberale i din optik.
Men altså, hvis du nu mener, at der er konsensus om en retorik, som er anti-neoliberal, så forstår jeg ikke rigtig, hvordan det hænger sammen med det, du først skrev.

16 10 2008
anonym

ja sådan er det bare

17 10 2008
Claus Krogholm

Pointen er, at hvor midten tidligere var karakteriseret ved en social-liberal retorik, har den i en årrække nu været karakteriseret ved en neo-liberal retorik; en retorik der i bred forstand har været konsensus om, at man – eventuelt nødtvunget – måtte bruge, hvis man ville have indflydelse. Nyrup er ikke nødvendigvis neo-liberal, men han har brugt en neo-liberal retorik (fordi der i realiteten ikke var noget troværdigt alternativ). Når han nu taler mod fx kapitalfonde, så er der ikke tale om en pludselig retorisk og politisk vending, som etablerer en opposition til neo-liberalismen. Der er tale om en retorik, som er blevet nødvendig på midten for at det overhovedet skal være muligt at tale om, hvad der politisk er muligt under en finanskrise. Det er ikke en anti-neoliberal retorik, men et nødvendigt supplement til den neo-liberale retorik.
Se også http://www.shaviro.com/Blog/?p=686 og http://k-punk.abstractdynamics.org/archives/010704.html

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: