Marianne Faithfull, 62

29 12 2008

Det skal ikke nødvendigvis være en rund dag for at det er værd i nævne en fødselsdag. Så i dag er der grund til at nævne Marianne Faithfull, der fylder 62.

Marianne Faithfull fik sit gennembrud med “As tears go by”, skrevet af Jagger & Richards, i 1964. Hendes karriere blev præget af diverse misbrugsproblemer og gik helt i stå i slutningen af 60’erne. I 1979 fik hun et bemærkelsesværdigt come back med Broken English. Eller måske snarere en helt ny karriere da hun næppe kan siges at være vendt tilbage til 60’ernes pop. Års misbrug havde “ødelagt” hendes rene, klare stemme; men til gengæld havde fået en ny, hærget men også stærkt personlig og udtryksfuld stemme.

Marianne Faithfulls karriere er kendetegnet ved en udpræget grad af samarbejde med andre kunstnere. Listen er lang, men indbefatter bl.a. Hal Wilner, Tom Waits, Nick Cave, Damon Albarn, Jarvis Cocker etc. På albummet Before the Poison (2004) er de fleste af sangene skrevet sammen med P.J. Harvey, – et samarbejde der virker særlig frugtbart.

Stemmens dybt personlige udtryk kommer ikke mindst til sin ret i fortolkningen af andres sange. Der er mange eksempler, men en personlig favorit har altid været hendes tolkning af John Lennons “Working Class Hero”, der her er i en live-optagelse fra 2000.

Reklamer




En julehistorie fra Uncle Bill

23 12 2008

En af julens traditioner er opbyggelige historier, der skal sætte os i den rette julestemning. Nu kan julen i mange henseender synes disneyficeret, og julehistorier er noget, vi først og fremmest fortæller for vores eget velbefindendes skyld. Der er dog også de historier, der skal minde os om de, der er mindre heldigt stillet, og dermed måske i højere grad minder os om julens sande ånd (hvis julen har en ånd). Var der ikke en fjern fortid, hvor det at give gaver var et udtryk for næstekærlighed?

En af mine favoritter, når det gælder julehistorier, er William S. Burroughs “The Junky’s Christmas”. Og så er det få stemmer, der er så fascinerende at lytte til som Uncle Bill. Her er “The Junky’s Christmas” i animation i to dele. Glædelig jul.





Glade jul

21 12 2008

Det er ved at være juletid. Sidste år markerede jeg højtiden med The Pogues og deres “Fairytale of New York“. I år fortsætter vi i samme sande juleånd med Tom Waits og “Christmas Card from a Hooker in Minneapolis”, der tilmed inkluderer lidt af “Silent Night”.

Glædelig jul!





4,7 Richter

16 12 2008

Dagens nyhed er, at Danmark til morgen blev ramt af et jordskælv, der målte 4,7 på Richter-skalaen. Det er dermed det kraftigste jordskælv, der er målt i Danmark siden man begyndte at måle i 1930. Set i internationalt perspektiv er det naturligvis ikke noget kraftigt jordskælv. Det registreres som mærkbare rystelser, løse genstande og billeder kan falde ned og der kan eventuelt opstå revner i bygninger. Men efter danske forhold er det nok til at være en begivenhed (i hvert fald indtil flyet med Stein Bagger lander i Kastrup).

I 1987 udgav Einstürzende Neubauten albummet Fünf auf der nach oben offenen Richterskala. Skønt dagens jordskælv ikke nåede op på 5 (hvilket svarer til Nagasaki atombombens sprængkraft på 32 kiloton TNT), så må det være passende at markere begivenheden med “Ich bin’s” fra samme album.





Lykkeepidemi

9 12 2008

Der er to historier i dag på politiken.dk, som ikke umiddelbart er forbundne, men som læst i sammenhæng i sandhed er foruroligende – måske for foruroligende til at man har turdet påpege sammenhængen.

Den første historie kan berette at “Lykke går ud over sundheden“. Det er den ofte gentagne påstand om, at danskerne er verdens lykkeligste folk, der her er på tale igen. For samtidigt hører danskerne til blandt dem, der har den korteste, gennemsnitlige levetid i EU. Det får lektor i nationaløkonomi, Christian Bjørnskov, til at antage, at lykkelige mennesker går sjældnere til læge og generelt lever mere usundt, og derfor lever kortere end ulykkelige, sunde mennesker.

Den anden historie, “Lykke er uhyre smitsomt“, beretter om en amerikansk undersøgelse, der viser, at man bliver i godt humør af at være sammen med glade mennesker. Ikke nok med det, men den lykke man således bliver smittet af, bringer man selv videre, således at lykke kan overføres helt ud i tredje led. Videre viser det sig, at lykke smitter mere end ulykke. Så skønt de fleste nok har erfaring med, at en dårlig stemning kan brede sig, så er lykke faktisk langt mere smitsomt. Som det bliver fastslået: Ingen er immun over for lykken.

Se, det er jo dybt foruroligende. Hvis ingen er immune over for lykken, så vil lykken brede sig som en epidemi og drastisk forkorte vores levetid. Lomborg har ret: glem alt om global opvarmning. Det er lykken, der er problemet. Hvis ikke der bliver skredet ind snart, kommer vi alle til at dø lykkelige!





Dreaming of a WHITE Christmas…?

6 12 2008

Set på TV. The Daily Show har en særlig service her op mod jul, hvor Jon Stewart kommer med alternative forslag til julegaver. I American Family Associations on-line butik kan man bl.a. erhverve sig følgende.

Christmas Cross

Christmas Cross

Tanken er sikkert god nok, men ikke mindst i de amerikanske sydstater kan et lysende kors måske misforstås. Og det var nok ikke lige det, der var meningen med hvid jul.





De sidste dage

6 12 2008

USA befinder sig nu i den mærkværdige periode, hvor den nyvalgte præsident endnu ikke er tiltrådt, og den siddende præsident er ved at afvikle. Barack Obama er ved at sammensætte sin regering, mens George W. Bush giver de traditionelle interviews, der skal opsummere hans præsidentperiode og sikre hans eftermæle. Noget der i George Bushs tilfælde må være en håbløs opgave. The Daily Show har da også døbt det “Walk of Shame”.

Det kan måske være værd at erindre, hvordan Bill Clinton tacklede denne fase, hvor præsidenten sidder som “a lame duck”. Clinton valgte den humoristiske vinkel og lavede en film!