En jødisk hævnfantasi

28 08 2009

I dag er der dansk premiere på Quentin Tarantinos Inglourious Basterds. Som sædvanlig – fristes man til at sige – er det en film, der har vakt debat. Og som sædvanlig er det blandt andet Tarantinos æsteticering af vold, der diskuteres. Men endnu mere er det Tarantinos kontrafaktiske brug af historien, der har været kontrovers omkring. Filmen foregår i Frankring under 2. verdenskrig, og Tarantino tillader sig at omskrive historien i en sådan grad, at det helt ændrer udfaldet af 2. verdenskrig.

Det er ofte blevet sagt om Tarantino, at han laver film om film, og ikke film der forholder sig til den såkaldt virkelige verden. Som en sand postmodernist plukker og citerer han frit fra filmhistorien – både den kanoniserede og et bjerg af b-film – og sætter stumperne sammen efter behag og uden hensyn til hverken historisk eller æstetisk kontekst. Sikkert dækket ind bag et tykt lag af ironi kan al kritik for voldsæsteticering osv. affejes med, at det bare er film.

Men for Tarantino er der ikke noget, der bare er film. Få tager film så alvorligt som Tarantino. Det er tydeligere end nogensinde i Inglourious Basterds, hvor selve hovedplottet kredser om en biograf i Paris, og hvor film spiller den helt centrale rolle i selve klimakset. Adskillige af karaktererne har et forhold til film som skuespiller, filmkritiker, biografejer eller filmentusiast. Nok så interessant er filmens fokus på Joseph Goebbels som filmproducent. Det er naturligvis en kendt sag, at Goebbels’ propagandaministerium brugte film som fx Juden Süss og Der ewige Jude i deres virksomhed. Men propagandaminsteriet – og Goebbels – stod også bag en række mere ordinære film – komedier, musicals osv. – der skulle underholde det tyske folk. Og som det også understreges i Inglourious Basterds i en diskussion mellem general Feneche (spillet af Mike Myers – så ved vi, hvad der blev af Austin Powers) og løjtnant Hicox (der er kommandosoldat og filmkritiker), så var målet for Goebbels at få skabt et rent tysk alternativ til det ‘jødiske’ Hollywood. Og det er måske ikke helt uvæsentlig i forhold til Inglourious Basterds. Film kommer til at spille en central rolle som en krig i krigen. En krig om film som en tysk-arisk eller jødisk kunst.

Her er det væsentligt at have øje for den mise-en-abyme Tarantino betjener sig af; altså filmen i filmen, der afspejler hovedtemaet. Filmen i filmen er Stolz der Nation, en propagandafilm om den tyske krigshelt Fredrick Zoller, der egenhændigt har dræbt 300 allierede soldater. Det er den film, der skal vises i biografen i Paris med alle de højst rangerende nazister som publikum. Det gør biografen til det oplagte mål for et attentat. Men også biografens ejer, den jødiske Shoshana Dreyfus hvis familie er blevet udslettet af SS, planlægger et attentat. Hun vil nedbrænde biografen under forestillingen, og det våben hun vil bruge er film. Biografen har et arkiv med 350 meget brændbare nitratfilm. Men nazisterne skal også vide, at der er tale om en jødisk hævn, så hun får fremstillet en lille film, hvor hun fortæller, hvad der skal ske: “This is the face of Jewish vengeance!”. Den film bliver klippet ind i propagandafilmen, således at der altså kommer et jødisk indslag i filmen.

Tarantinos brug af mise-en-abyme er raffineret. Propagandafilmen Stolz der Nation er en blodig og voldelig affære, men det nazistiske publikum – inklusive Hitler – jubler over den tyske soldats massakre på de allierede. Det afspejler på diabolsk vis, hvordan biografpublikummet jubler over excesserne i Tarantinos egne film. Men ligesom nazisterne bliver snydt af det jødiske indslag i filmen, så bliver vi som publikum også “snydt”. Filmen i filmen, Stolz der Nation, er ikke instrueret af Tarantino, men derimod af Eli Roth (der har lavet film som Cabin Fever og Hostel, og som medvirker i Inglourious Basterds i rollen som Donny “The Bear Jew” Donowitz). Vi bliver altså som publikum sidestillet med nazisterne i biografen; også vi bliver uafvidende udsat for en jødisk film i filmen.

Inglourious Basterds handler om film som våben. Goebbels brugte film som våben i propagandakrigen, og Shoshana Dreyfus bruger helt bogstaveligt de uhyre letantændelige nitratfilm som våben i sin hævn. Eli Roth har karakteriseret Inglourious Basterds som “a Jewish revenge fantasy”. Der har været fokuseret meget på Tarantinos kontrafaktiske historieskrivning, hvor den amerikansk-jødisk specialgruppe har held med at terrorisere tyskerne og faktisk ændre krigens udfald. Men det handler nok så meget om film og krigen om filmkunsten. Også her tabte tyskerne. Goebbels tyske film kunne ikke besejre det jødiske Hollywood. Tarantino har beskrevet Goebbels som Det tredje Riges svar på produceren Harvey Weinstein, hvilket kan lyde uhyrligt, men man skal huske på, at det er Weinstein, der producerer Tarantinos film. Det er næppe Tarantinos hensigt at gøre filmen til en specielt jødisk kunstart; men i “krigen” mellem den rene film, Goebbels tyske film, og så det ‘jødiske’ Hollywood, er der næppe tvivl om, hvis side Tarantino er på.

Filmen sejrer. Og film er i Tarantinos udgave ikke nogen ren kunstform. Filmen er en hybrid, en bastard. Hele Tarantinos værk er en hyldest til filmen i al dens mangfoldighed. Her trives de kanoniserede mesterværker side om side med b-film, trash-film og exploitation. Tarantino er alt andet end eurocentriker, når det drejer sig om film. Da han for nylig skulle vælge de 20 bedste film fra de sidste 17 år, var der (ud over Lars von Triers Dogville, som danske medier primært fokuserede på) en lang række asiatiske film. Tarantino er på ingen måde diskriminerende, når det drejer sig om film. Derfor foretrækker han den ‘urene’ jødiske film frem for Goebbels ‘rene’ tyske film. Og derfor er Inglourious Basterds en jødisk hævnfantasi, hvor filmen bliver det våben, hvormed nazismen bliver besejret.


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: