Censur?

19 09 2009

Det er måske efterdønninger fra Muhammed-krisen, men ordet ‘censur’ bruges efterhånden flittigt, når danske medier diskuteres. I den forgangne uge har der været to eksempler.

Først kom det frem, at Jyllands-Posten havde undladt at bruge et citat, hvor Naser Khader var gået endnu længere i sit burka-udspil, end det der præsenteret for offentligheden. Til Jyllands-Postens journalister udtalte han: “Hvis man skal tillade burka, når man går i sin have, så skal man til at lave mange undtagelser. Derfor kan vi lige så godt være konsekvente og sige, at burkaen ikke hører hjemme i Danmark.” Den udtalelse fik nyhedschef Pierre Collignon tjekket hos de konservative, hvorpå Khader modererede sin udtalelse. Det oprindelige citat blev – mod journalisternes vilje – aldrig bragt i Jyllands-Posten. Censur?

I går var det så DR2s aflysning af årets satiriske julekalender H.A.S.H, der foregår blandt hash-rygende danske soldater i landet Problemistan. Chefredaktør Arne Notkin begrundede aflysningen med, at julekalenderen simpelthen ikke var morsom. Andre var af den opfattelse, at der lå politiske motiver bag aflysningen. Det er ikke politisk opportunt at lave satire over danske soldater i krigstid. Enhedslisten har krævet en redegørelse fra kulturministeren. Censur?

Jeg er ikke i stand til at afgøre, om der er tale om censur i de to konkrete tilfælde. Men det kan være værd at erindre, hvad en redaktørs opgave er: at redigere. Chefredaktøren lægger en redaktionel linje og redigerer i henhold til denne. Den linje kan man være enig eller uenig i, men man kan ikke klandre en redaktør, at han eller hun følger den linje, der er lagt. Man kan næppe fortænke en redaktør på Jyllands-Posten i, at han tjekker et så kontroversielt udspil fra en nyudnævnt konservativ integrationsordfører. Man kan mene, at citatet burde have været bragt under alle omstændigheder; men at kalde det censur – frem for et redaktionelt valg – er måske at gå vel vidt. Og hvad angår julekalenderen på DR2, så er der sluppet to afsnit ud på YouTube, hvor kommentarer kunne tyde på, at Notkin har set rigtigt: den er ikke morsom, men direkte pinlig. Kommentarer på YouTube er ikke garant for en saglig vurdering; men man kan forestille sig, at Notkin ville blive voldsomt bebrejdet, hvis en pinlig og umorsom julekalender til flere millioner licens-kroner var blevet vist til december. Det er chefredaktørens dilemma, men det er ham, der må træffe et valg. Det gør det ikke nødvendigvis til censur.

Ingen medier kan bringe alt. Der må træffes valg, og til det formål har man en chefredaktør, der lægger en linje, hvorefter der træffes valg. Det er ikke i sig selv censur. Og som de to konkrete eksempler viser, så kommer de redaktionelle fravalg alligevel for dagens lys. Censur er en alvorlig sag, der endnu har ringe kår i Danmark. Det er værd at erindre, før man slynger om sig med anklager om censur.


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: