Retorik – til højre og til venstre

3 09 2010

“Det er positivt, at danskerne har gennemskuet, at euroen er en del af problemet – ikke en del af løsningen”. Det er en retorik, vi kender. Hvis der er nogen, der har taget patent på at vide, hvad danskerne i virkeligheden mener, uagtet hvordan mandaterne iøvrigt er fordelt, så er det Dansk Folkeparti. Det er DFs egen selvforståelse, at partiets eksistens og politik er retfærdiggjort i, at DF er partiet, som taler danskernes sag, dér hvor andre partier plejer særinteresser.

Derfor er fortsættelsen af ovenstående sætning måske lidt af en overraskelse: “… udtaler Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten.” Udtalelsen falder i en pressemeddelelse fra Enhedslisten, der er et ganske interessant studie i retorik. Samtidigt er det et vidnesbyrd om, i hvilken grad Dansk Folkeparti har formået at sætte sig på den retoriske dagsorden i dansk politik.

Pressemeddelelsen kommer som en kommentar til, “at kun 32 procent af befolkningen vil stemme ja til euroen” (min kursivering, som det er også er tilfældet i det følgende). Umiddelbart står de 32 procent af befolkningen lidt i modsætning til konstateringen af, at danskerne har gennemskuet euro-propagandaen. Det er immervæk næsten en tredjedel, der ikke er inkluderet i den ubestemte størrelse danskerne. Retorisk løses den modsætning dog med det lille adverbium kun, der får de 32 procent til at fremstå som en mindre, og derfor ubetydelig andel af danskerne. Så Per Clausen kan uanfægtet fortsætte: “Danskerne står fa[s]t på at bevare de sidste rester af den danske selvstændighed til selv at bestemme vores økonomiske politik.” Her er det sagens alvor, der understreges. Det er ikke kun selvstændighed, men de sidste rester af den danske selvstændighed, som er på spil. Det er de nationale – hvis ikke nationalistiske – følelser, der appelleres til.

Men der er håb om, at den danske selvstændighed kan reddes. For danskerne er ikke et folk, man løber om hjørner med. De har gennemskuet propagandaen. Ordet gennemskuet indikerer samtidigt, at nogen spiller med fordækte kort. “Netop derfor er det så grotesk, at regeringen forsøger at luske en de facto tilslutning til euroen igennem”. Regeringen er synderen, der forsøger at luske en politik igennem, der ikke har danskernes opbakning. Det er ikke alene grotesk, men grotesk. Igen et lille adverbium med stor virkning, hvilket fremstår desto tydeligere, når man ser, hvad det skal bygge op til. “Dette forræderi mod den danske befolkning, som flere gange har afvist euroen ved folkeafstemninger, skal forhindres.” Intet mindre end et forræderi. En veritabel dolkestødslegende bringes i spil.

Det kalder naturligvis på handling. “Derfor kræver Enhedslisten overførsel af mere magt til EU sendt til folkeafstemning, før den bliver gennemført, slutter Per Clausen.” Efter hele vejen at have fungeret som talerør for danskerne kommer Enhedslisten nu på banen og kræver. Man kan naturligvis indvende, at med 4 medlemmer af Folketinget, er Enhedslisten ikke i en position, hvor de kan kræve så forfærdelig meget. Men retorisk har pressemeddelelsen netop forsøgt at etablere en situation, hvor det ikke er 4 ud af 179 medlemmer af Folketinget, som kræver, men danskerne. Enhedslisten verbaliserer blot, hvad danskerne ikke har formået at give udtryk for med deres egen stemme.

At slå på den nationalistiske retorik er ikke forbeholdt Dansk Folkeparti og højrefløjen. Når det drejer sig om at tale for en sag, der er forrådt af regeringen og det flertal, der trods alt har deres stemmer fra selv samme danskere, er der åbenbart ikke større blufærdighed på venstrefløj end man finder på højrefløjen. Man behøvede formodentlig ikke udskifte et eneste ord i Enhedslistens pressemeddelelse for at kunne udsende den på vegne af Dansk Folkeparti. Hvem ville finde noget underligt i ordvalget, hvis det havde været Morten Messerschmidt, der havde udtalt sig i stedet for Per Clausen? Når det drejer sig om at vide, hvad danskerne mener – uden smålig skelen til mandatfordeling og stemmeafgivnng – så står Enhedslisten og Dansk Folkeparti hinanden ganske nær.


Handlinger

Information

2 responses

13 09 2010
vhs

Ork du!

68% er skam mere end rigeligt til at lave en generel udtalelse om “danskerne” som helhed. Hold da op – det er langt mere end der normalt kræves i danske medier.

For eksempel kan jeg oplyse (via Politiken), at “danskerne er vilde med kokain”. Det kan godt tillade sig at sige, for der er nemlig helt op til 6 procent af den danske befolkning, som har prøvet kokain. Når man kan runde op fra 6% til 100% så kan man da også fra 68% til 100. Når man kan ignorere 94% af befolkningen, så er det vist det rene ingenting at overse sølle 32%.

“Danskerne” har rigtig mange prædikater baseret på hvad nogle enkelte personer foretager sig (hvilket kunne lede til den konklusion, at kun meget meget få er egentlige danskere). Jeg har samlet en række eksempler her: http://vhs1.blogspot.com/2010/03/hvem-er-danskeren.html

13 09 2010
vhs

… men derudover er jeg ganske enig mht din problematisering af retorikken (som inkluderer problematisk brug af elementer fra nationalisme, konspirationsteori m.m.). Omend jeg slet ikke deler din opfattelse af at det skulle være begrænset til hhv Dansk Folkeparti og Enhedslisten. På emnet EU, javist, da de er de eneste EU-modstandere/-kritikere, men alle andre partier kan nu sagtens benytte den slags retorik også på andre områder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: