Gaga Man

26 08 2011

Lad os betragte to kunstværker. Det ene genkender de fleste som et af det 20. århundredes ikoniske værker. Marcel Duchamps berømte/berygtede Fontæne fra 1917. Ved siden af dette et nyt værk: Armitage Shanks af Lady Gaga og Nick Knight fra 2010. Umiddelbart forekommer det enkelt at afgøre, hvad der er original og hvilket en kopi. Alene årstallene taler deres tydeligt sprog. Lady Gaga har kopieret, citeret eller genbrugt Duchamps originale værk.

Men hvor originalt er Duchamps værk i grunden? Der er tale om et såkaldt ready-made. Duchamp har ikke skabt værket i traditionel forstand, men blot taget et allerede eksisterende objekt – en massefabrikeret pissoir-kumme – og ophøjet det til at være et kunstværk. Der findes – eller i det mindste fandtes – formodentlig i tusindvis af identiske kummer. Så hvad gør dette til et originalt værk, den originale Fontæne? Ja, et tegn, der kan afgøre et værks originalitet, er signaturen. Duchamps værk er signeret og kan dermed skelnes fra andre, i form identiske pissoir-kummer. Fontæne er dog ikke signeret med Duchamps navn, men R. Mutt.

Armitage Shanks bærer inskriptionen “I’m not fucking Duchamp but I love pissing with you” samt Lady Gagas signatur. Hertil kunne man indvende, at Lady Gaga er et kunstnernavn, mens det ‘rigtige’ navn på personen, der har signeret, ville være Stefani Germanotta. På den anden side er det i overensstemmelse med det ‘originale’ værk, at signaturen ikke er kunstnerens ‘rigtige’ navn.

Fontæne kan ses som et værk, der stiller spørgsmål til selve kunstens natur. Er det overhovedet kunst? Kan et hvilket som helst objekt gøres til kunst, blot fordi en kunstner vælger at gøre det til kunst? Endvidere sætter Fontæne spørgsmålstegn ved relationen mellem form og funktion. Almindeligvis vil en pissoir-kumme være mere eller mindre ren funktion. Så længe den er funktionel, spiller formen ikke nogen større rolle. Men ved at gøre en pissoir-kumme til et kunstværk, flytter Duchamp også fokus fra funktion til form. Dette understreges af den position, Fontæne er anbragt i, hvor funktionen også er blevet ændret. Skulle nogen ønske at anvende Fontæne efter sin funktion, ville han få våde fødder; eller med andre ord: pisse på sig selv. Dette kunne også meget vel være Duchamps hensigt med værket. Hvis man ser Fontæne som kunst, det vil sige som en form, hvis funktion det er at være kunst, så pisser man på sig selv. Og det er måske det, kunst får os til at gøre.

Det er muligvis det synspunkt, Lady Gaga tilslutter sig, når hun siger “I love pissing with you”. Samtidigt tilføjes der, fordi det er Lady Gaga, der har signeret værket, yderligere dimensioner – også til Duchamps Fontæne. For det første bliver det naturligvis en kommentar til Lady Gagas mytiske penis – det vedholdende rygte, at hun i virkeligheden er en mand; et rygte hun selv har bidraget til at holde i live. Hvis rygtet virkelig taler sandt, så vil hun/han bogstavelig talt være i stand til at bruge pissoir-kummen, sådan som den funktionelt er intenderet brugt: “pissing with you”. Men samtidigt bringer hun et forhold ind i læsningen af Duchamps værk, der synes at være undertematiseret, nemlig køn. Fontæne er et kønnet objekt, og et objekt der bringer betragterens køn i spil. Det er det, der artikuleres, når Lady Gaga skriver “I love pissing with you”.

Køn og kønsambivalens er naturligvis ikke noget nyt tema hos Lady Gaga. Blandt hendes erklærede forbilleder er David Bowie, hvis androgyne personaer fra 1970’erne i høj grad har været med til at forme også Lady Gaga. På Born This Way er der imidlertid et andet forbillede, der bliver eksplicit, og som måske er mere overraskende: Bruce Springsteen. På “Edge of Glory” er indflydelsen tydelig, ikke mindst takket været Clarence Clemons medvirken. Men også et billede, Lady Gaga offentliggjorde via Twitter umiddelbart før Born This Way understreger en særlig relation til Springsteen.

Born This Way rimer på Born in the USA og Gagas billede alluderer da også tydeligvis til coveret på Springsteens 1984 album – i sig selv et ikonisk billede. Her er Springsteen fotograferet – af Annie Leibovitz – med ryggen vendt mod kameraet og med front mod et enormt amerikansk flag. Billedet er beskåret, så man hverken ser Springsteens hovede eller hele flaget. Fokus er altså på kroppen. Springsteen står i contrapposto positur, med vægten på venstre ben og med højre arm holdt ind foran kroppen. Det er en positur, der kendes fra klassisk græsk skulptur og Michelangelos David – og John Wayne. Men altså her set fra ryggen. Det har fået nogle til at tolke billedet som om, Springsteen urinerer på flaget (noget han selv afviser). Uanset, så er det et billede, der signalerer maskulinitet – og i titelsangens kontekst måske endda såret og forkrøblet maskulinitet.

Lady Gagas billede kan ses som en kommentar hertil. “I love pissing with you” gælder ikke kun Duchamp, men også Springsteen. Beskæringen af billedet på Born in the USA gør, at fokus bliver på “Bruce’s Butt” (som Colleen J. Sheehy har gjort opmærksom på). Det ekspliciteres i Gagas billede. Med den ‘lånte’ maskulinitet fra Springsteens cover – og med de konnotationer det bringer med – med rygterne om Gagas egen maskulinitet og med billedets fokus på “Gaga’s Butt” – der tydeligvis er feminin – bliver det alt i alt et komplekst udsagn om køn og identitet, og om det skred, der er sket i kønsidentitet siden 1984.

Den sidste billedkombination tager afsæt i, at Lady Gaga på sin seneste single og video “Yoü and I” har genoplivet sit mandlige alter ego, den sicilianske mekaniker Joe Calderone. I videoen optræder Lady Gaga både som ‘sig selv’ og som Joe Calderone, hvor de to udgør et par. Igen er rygterne om Gagas køn bragt i spil på en måde, der komplicerer hele kønsidentiteten også i tilsyneladende heteroseksuelle par. Hvis Joe Calderone er Lady Gaga i drag og Lady Gaga i virkeligheden er en mand, hvad er det så for et par, vi ser i “Yoü and I”? Tillige var det Calderone, der først brugte ordene “born this way” i et interview, hvor han dog tilskriver dem Lady Gaga, der brugte ordene om – Joe Calderone.

Joe Calderone er i sig selv skabt i billedet af andre mænd. Nogle har peget på Bob Dylan. Der kan dog næppe herske megen tvivl om, at også Serge Gainsbourg har lagt træk til Joe Calderone.

Dermed trækkes listen af forbilleder for Lady Gaga stadigt længere bagud: fra Madonna over den androgyne Bowie til den maskuline Springsteen og endelig tilbage til sangskrivere som Dylan og Gainsbourg. Det hele indrammet af forbindelsen tilbage til Duchamp: “I love pissing with you”!


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: