Falsk utryghed

21 10 2011

En ny rapport udgivet af Politiets Efterretningstjeneste og Trygfonden afslører, at et flertal af danskere er godt tilfreds med den øgede overvågning  i form af f.eks. flere videokameraer i det offentlige rum. Det giver en øget følelse af tryghed i en verden, hvor vi har måttet lære at leve med en permanent terrortrussel.

Det til trods for, at intet tyder på, at flere videokameraer har nogen videre præventiv effekt. Billeder fra overvågningskameraer kan i nogle tilfælde – men langt fra alle – hjælpe politiet til at identificere lovovertrædere, når der er begået noget kriminelt. Hvor opsætning af videokameraer har ført til, at der er blevet mindre hærværk et bestemt sted, viser det sig ofte, at der så bliver flere tilfælde et andet sted. Svaret bliver så, at der må flere kameraer til.

Det sker så tilsyneladende med danskernes billigelse. Vi vil gerne have flere kameraer, skønt der ikke er nogen entydig indikation af, de har nogen større effekt. Men de gør os trygge, hvilket naturligvis ikke skal undervurderes. Men, som det er blevet påpeget, det er en falsk tryghed. Risikoen for at blive udsat for tilfældig vold eller terror er ikke blevet mindre. Videokameraer gør os ikke mere trygge, men de får os til at føle os mere trygge.

Men er der ikke noget reelt grundlag for at føle sig tryggere, hvorfor gør vi det så alligevel? Det kunne skyldes, at der heller ikke er noget reelt grundlag for, at vi skulle føle os utrygge. Statistikkerne har i mange år vist, at der ikke bliver mere, men derimod mindre kriminalitet. Risikoen for at blive udsat for vilkårlig vold er mindre i dag end den var for 30 eller 50 år siden. Ikke desto mindre er det en udbredt opfattelse, at der er mere vold og kriminalitet i gaderne end nogensinde før. En opfattelse der i vidt omfang understøttes af et mediebillede præget af bandeopgør, skyderier i gaderne, tilsyneladende umotiverede overfald, hele bydele hærget af kriminalitet osv. Er der ikke statistisk grundlag for at tale om mere kriminalitet, så er der næppe tvivl om, at det fylder uligt mere i mediebilledet. Ud over dag til dag rapportering fra et tilsyneladende voldshærget Danmark, så har de fleste tv-kanaler efterhånden fast programlagte indslag, der mere eller mindre lødigt har kriminalstof som tema.

Det er primært gennem medierne, vi konfronteres med overfald, skyderier og terror. Det er ikke noget, vi generelt oplever i større grad i dag end tidligere; men gennem medierne er det noget, der er blevet mere nærværende i vores bevidsthed. Det fører naturligt nok til en øget fornemmelse af utryghed, skønt der måske ikke er noget konkret grundlag herfor. Så skaber overvågning falsk tryghed, skal det ses på baggrund af, at medierne har skabt en falsk utryghed.

Der er et andet aspekt i PETs rapport, som er blevet overset, men som David Rehling gør opmærksom på i Information. Nemlig at de adspurgte angiver “manglende tværkulturel tolerance og rummelighed som det, der skaber størst utryghed.” Det er en utryghed, der udspringer af manglende kendskab til andre kulturer og anderledes social adfærd. Igen kan man pege på medierne som en medvirkende faktor, når det f.eks. er indvandrerbander, islamistisk terror og ghettodannelser, der præger mediebilledet. Men også politisk er der en tilbøjelighed til at bruge utrygheden som noget, der kan tjene snævre politiske mål. Ikke kun hos partier, der ønsker at bevare Danmark som monokulturelt og helst ser alle andre kulturer uddrevet. Tryghed og tryghedspakker er i det hele taget blevet en gangbar politisk mønt, man satser på giver et solidt afkast, når der først er skabt en falsk utryghed.

Det er imidlertid ikke det, rapporten peger på. “Borgerne udtrykker derfor et klart ønske om at få en større viden om andre kulturer og befolkningsgrupper, så de ikke behøver føle utryghed i mødet med mennesker, der ikke ligner dem selv.” Interessant nok så synes borgerne altså ikke at være af den opfattelse, at falsk tryghed er svaret på falsk utryghed. Svaret er, som det har været de sidste 300 år: Oplysning.


Handlinger

Information

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s




%d bloggers like this: