Manden i den artificielle reproduktions tidsalder

13 07 2009

En af ugens store nyheder har været, at det er lykkes britiske forskere at fremstille kunstig sæd ved hjælp af stamceller. Det har naturligvis vakt opsigt og også en vis bekymring. Medlem af Etisk Råd Klavs Birkholm udtaler således: “Vi har indtil nu opfattet kærlighed og artens videreførsel som meningen med livet – og den har jeg ikke lyst til at skifte ud.” Andre har udtrykt bekymring ved udsigten til, at mænd nu bliver overflødige.

Der er flere interessante aspekter. Det har ofte været hævdet, at videnskaben er mandsdomineret og tjener til at reproducere et verdensbillede, hvor manden er centralt placeret som den, der naturligt dominerer. Men nu er videnskaben tilsyneladende i færd med at overflødiggøre manden. Der er en anden side af dette. Som jeg tidligere har skrevet om, så degenererer det mandlige kønskromosom over tid, fordi y-kromosomet kun kan overføres fra far til søn, mens x-kromosomet kan overføres fra såvel moderen som faderen. Mænd er med andre ord i færd med at forsvinde, så det er godt videnskaben kan finde en erstatning.

Et andet, og nok det mest interessante, aspekt er, at biologisk køn er i færd med at miste sin betydning. Det har været det sidste led, hvor biologisk kønnet reproduktion og sex har hængt sammen, at man har haft  brug for en sædcelle fra manden og et æg fra kvinden. Ganske vist behøver sex ikke længere at have noget med reproduktion at gøre – det kan ordnes i et reagensglas – men der har stadig været et element af biologi involveret. I langt de fleste tilfælde har graviditet være et – eventuelt uønsket – biprodukt ved sex. Det er sjældent vi har sex for at reproducere os. Og nu behøver de to ting slet ikke at have noget med hinanden at gøre.

Det betyder næppe, at mænd og kvinder vil holde op med at dyrke sex. Som sagt så er formålet med sex i de færreste tilfælde at få børn. Men det kan måske betyde, at det monogame, heteroseksuelle parforhold mister sin status som det naturlige. Naturligheden har været hængt op på, at det var det heteroseksuelle forhold, der sikrede menneskehedens overlevelse; eventuelt understøttet af den opfattelse, at det var Guds intention med de to køn. Nu er der ikke længere noget biologisk alibi for det monogame, heteroseksuelle parforhold. Det betyder ikke, at heteroseksualitet forsvinder eller bliver overflødigt. Det er længe siden, at heteroseksualitet var en nødvendighed; det har ikke fået folk i massevis til at opgive at være heteroseksuelle. Det er ikke noget, vi har været af biologisk tvang. Men det kan formodentlig være en gevinst – også for heteroseksuelle – at ‘det naturlige’ ikke længere legitimerer en bestemt form for seksualitet. Det kan måske også være en fordel for rollefordelingen i alle typer af forhold – seksuelle og andre former – at det biologiske køn ikke længere sætter en ‘naturlig’ dagsorden.

Reklamer




Delvis solformørkelse, 1. august 2008

1 08 2008

Dagens astronomiske begivenhed har været en delvis solformørkelse, der kulminerede kl. 11.33. Den næste, delvise solformørkelse indtræffer først om syv år. Til den tid er pigerne formodentlig så blaserte teenagere, at de ikke lader sig dupere og begejstre af naturens undere. Så efter behørige formaninger om ikke at kigge direkte mod solen, blev et provisorisk hjemmeobservatorium i al hast rigget til i soveværelset og månens vandring over solskiven blev bevidnet.

Hjemmeobservatorium

Hjemmeobservatorium

Kulmination 11.33

Kulmination 11.33

Den næste totale solformørkelse i Danmark indtræffer 25. maj 2142.





Fodboldfilosofi

24 06 2008

Det igangværende EM har budt på mere seværdig fodbold, end vi længe har været forvænt med. Det kan give anledning til lidt overvejelser over to fundamentale fodboldfilosofier:

Kan man forhindre modstanderen i at score, så behøver man selv kun lave et enkelt mål for at vinde. Det er en tankegang, der ved dette EM – som så mange gange før – inkarneres bedst (eller værst) af Italien. Kvartfinalen mod Spanien var en ørkenvandring i 120 minutter. Der synes dog at være en form for retfærdighed til, så spanierne var mest effektive i straffesparkskonkurrencen. Nu er det så op til Tyskland at repræsentere den tankegang, at man vinder i fodbold gennem effektivitet, ikke ved at spille underholdende.

Det gør til gengæld den bedste repræsentant for den anden fodboldfilosofi: Rusland. Her er tankegangen, at så længe man scorer flere mål end modstanderen, så vinder man. Det drejer sig altså om at angribe. Det gjorde russerne også i den første kamp, men her betød boldtab, at Spanien vandt hele 4-1. Så kunne man have frygtet, at russerne ville blive mere forsigtige og fokusere mere på forsvaret. Svaret synes dog snarere at være: endnu mere angreb. Ved at lægge spillet endnu længere op på modstanderens banehalvdel har russerne undgået at boldtab får så fatale konsekvenser. Kun Holland har formået at score en enkelt gang. Men i det hele taget har russerne været bedre til at holde på bolden. Ikke i kraft af kedeligt boldtrilleri, men med lynhurtigt pasningsspil og meget stor bevægelighed. Det siger meget, at venstre back Zhirkov har været en af russernes mest offensive spillere. Så betyder det faktisk mindre, at de ikke har været særligt effektive foran mål. Både Sverige og Holland blev mere eller mindre bogstaveligt løbet over ende, og ingen havde kunnet sige noget til, at sejrene var blevet på 5-6 overskydende mål. Russerne har tilspillet sig så mange chancer, at de har kunnet tillade sig at brænde et hav af de oplagte muligheder, man normalt siger ikke må brændes.

Og så har russerne naturligvis Andrej Arshavin, EMs suverænt bedste spiller. Han bliver kaldt “Den russiske Maradona”, men som Dagens Nyheter skriver, så minder han måske mere om den unge Michael Laudrup. Han ligner en dreng på 17, men er faktisk 27 år, og man må undres over, at der ikke er nogen vestlige storklubber, der har opdaget ham. Nu er der så mange penge i russisk fodbold, at Zenit Skt. Petersborg nok skal vide at tage sig rigtig godt betalt, hvis de skal slippe ham.

Indtil videre er det bare at glæde sig over, at Arshavin og de andre russere har gjort det til en så udsøgt fornøjelse at se fodbold her i juni.





Løse fødder

20 06 2008

I løbet af det sidste års tid er fire højrefødder og en venstrefod – alle iført sko – drevet i land ved kysten ud for Vancouver i Canada. En sjette fod, der blev fundet for nylig, viste sig at være et falsum. Der er ikke nogen forklaring på det makabre fænomen, men flere teorier: det kan være resterne af ofre for et flystyrt; det kan være ligdele fra tsunamien i 2004; eller det kan være en seriemorders bizarre signatur.

Uanset hvad forklaringen er, så kan det også være en anledning til at mindes 80’erne:

Og et argument for ikke at savne netop det årti.





Aktier og tømmermænd

16 05 2008

AaB har vundet det danske mesterskab i overlegen stil. Skønt der endnu resterer to runder af Superligaen, så sikrede AaB sig i går mesterskabet med 2-0 sejren over Brøndby. Dermed har klubben sikret sig øget sponsorinteresse og adgang til europæisk fodbold i Champions League kvalifikationen. Derfor kunne man forvente, at Børsen ville reagere positivt og AaB-aktien stige i værdi.

Det er bare ikke tilfældet. Tværtimod er aktien faldet lidt over en procent. Det er der imidlertid en jordnær forklaring på, ifølge Peter Falk-Sørensen fra Dansk Aktie Analyse. Sejren og mesterskabet blev nemlig fejret så eftertrykkeligt natten igennem, at man må formode, at investorerne i dag ligger brak med kraftige tømmermænd. Og i den tilstand handler man ikke med aktier.

AaB





Ansigter

24 04 2008

Ansigter er fascinerende. Der er de smukke, de kloge, de stålsatte. Og så er der de ansigter, man kan fortabe og fordybe sig i. Ansigter der er som landskaber, man kan gå på endeløse vandringer i. Ansigter der fortæller historier.

Keith Richards

Men mere end noget andet er jeg dybt fascineret af Samuel Becketts ansigt. Hele hans litteratur er at læse i det ansigt.

Samuel Beckett





Visioner

7 04 2008

I vidensamfundet skal vi leve af visioner.