Støj og stilhed

Hvis man betragter støj som ustruktureret, udifferentieret og amorf lyd, og stilhed som fraværet af lyd, så befinder musik sig et sted imellem disse to yderpoler. Det kan diskuteres, hvornår musik hører op med at være musik og bliver støj (eller – i sjældnere tilfælde – stilhed). Støj betragtes som oftest som et fremmedelement i musik, noget der skal elimineres. Lige siden man første gang indspillede musik, har man arbejdet på at forbedre indspilningsteknologien med henblik på at fjerne alle støjkilder fra musik. Støj bruges også ofte som en nedsættende betegnelse for musik, man ikke bryder sig om. Det gælder ikke mindst de ældre generationers kategorisering af de yngre generationers musiksmag. Omvendt kan støjen bruges som en del af musikken for at bringe sig i opposition til den gængse musiksmag.

Allerede i 1913 gjorde futuristen Luigi Russolo sig til talsmand for støjkunst. Moderne musik blev nødt til at inkorporere støjen af maskiner og krig for at være tidssvarende. Omvendt så komponerede John Cage i 1952 stykket 4’33”, en komposition hvor en pianist sætter sig ved flyglet og i 4 minutter og 33 sekunder ikke spiller noget. Målet med Cages komposition er dog ikke stilhed, men den støj der uundgåeligt vil opstå i koncertsalen i fraværet af egentlig musik.

Det kan diskuteres, hvad der har været den største udfordring for musikken: Cages komposition eller fx Einstürzende Neubautens brug af boremaskiner og tryklufthamre som instrumenter. Lidt tilfældigt har den teknologiske udvikling – og digitalisering – skabt en ny udfordring.

I 1988 udgav Sonic Youth – under navnet Ciccone Youth – pladen The Whitey Album. Anden skæring på pladen er (silence), der – som titlen antyder – består af 1 minut og 3 sekunders stilhed. Sonic Youth har koketteret med, at det er en punkversion af 4’33”, og fordi det er punk, bliver den spillet væsentlig hurtigere end originalen. I lighed med Cages komposition kan (silence) også betragtes som en udforskning af pausens betydning i musik. I dette tilfælde pausens betydning i forhold til plademediet. Det kan betragtes som en – lang – pause mellem to andre numre; og ikke mindst på cd-versionen være noget, mange nok vil være tilbøjelige til at springe over.

Når det nu lidt tilfældigt – og som en følge af udviklingen – er blevet til en ny udfordring, skyldes det, at man i dag kan købe The Whitey Album via on-line musiktjenester som fx iTunes. Hvor (silence) på LP eller cd indgår som en del af en helhed, så er denne helhed ikke længere givet. På iTunes kan man vælge blot at købe enkeltnumre frem for hele pladen. Det er således muligt kun at købe (silence) for 8 kroner. Spørgsmålet – og udfordringen – er: vil nogen købe 1 minut og 3 sekunders stilhed, downloade det til sin computer, føre det over på sin iPod og måske brænde en kopi på cd? Og hvornår lytter man i givet fald til (silence)? Det første stykke digitale musik, der kan spilles unplugged.